| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Vores camperplads lå lige ved banegården Salerno Mercatello, så vi følte os helt hjemme med togene i nærheden. På trods af, at vi holdt på en plads, hvor der var veje hele vejen rundt om os og en banestrækning, så blev natten forholdsvis roligt. Det trængte vi også til. Så vi var dejligt udsovede, da vi stod op og tog et godt bad. Marie gik på jagt efter morgenbrød og kom tilbage med 2 store poser med frugt og grønt - samt et lækkert brød.
Mens vi spiste morgenmaden, morede vi os over en italiensk herre, der var ved at vaske sin bil. Den fik den helt store omgang. Inden vi forlod camperpladsen, gik vi en lille tur i nærområdet. Lige bag pladsen var der en park med en udstilling med kaktusplanter. Der var mange specielle planter. Vi passerede også et tivoli, der var lukket ned for vinteren. Så var vi retur ved indgangen til camperpladsen og besluttede, at vi også ville vaske camperen lidt. Der stod både spand, vaskeskind og svamp til rådighed, så det var bare at gå i gang. Da jeg var næsten færdig med at vaske camperen med svampen, kom ham, der havde underholdt os ved morgenbordet med sin bilvask stormende. Det var åbenbart hans svamp, som jeg brugte. Han var garanteret godt muggen, for svampen var kulsort!
Vi skyndte os at betale for overnatningen og køre, før han fik et mindre vulkanudbrud - nå, han kunne jo lære at tage sine ting med sig så…
Første stop var et lokalt Carrefour supermarked, for at købe lidt mad, et par spændende øl og en enkelt flaske vin fra Sicilien til næsten ingen penge.
Så trillede vi ud i den meget stille formiddagstrafik. Dejligt, at trafikken ikke er så hektisk.
Vi fulgte strandvejen ud af Salernos forstæder. Her var selvfølgelig masser af parkeringspladser langs vejen, hvor vi kunne have parkeret… Godt ude af byen stod en ung kvinde og ventede i vejkanten. Vi tænkte ikke mere over det, men længere henne stod endnu en - og en til. Mere eller mindre påklædt stod de åbenbart og ventede på kunder. Sådan var det på en lang lige strækning. Nogle stod og kiggede, andre sad på en stol og ventede. De så ikke ud til at have særlig travlt, men det kan jo være, at de italienske mænd bruger deres siesta til andet end at sove…
Ved byen Paestum, der er kendt for at have en del græske templer, fik vi frokost på bøffelmælksmejeriet Masseria Lupata. Her havde de ikke særlig travlt. Mens vi var der, var der kun en enkelt kunde forbi. Vi kunne spise frokost på selve mejeriet og vi bestilte et ostefad og et fad med pølser og skinke. Det smagte lækkert! Dertil en rigtig lækker øl. Det var spændende at smage deres produkter, fremstillet af mælk fra bøflerne, som vi i øvrigt ikke så noget til. Vi havde fyldt køleskabet med diverse madvarer og også frisk mozarella, så vi nøjedes med at købe en pakke bøffelmælks smør.
Så slappede vi lidt af uden for mejeriet. Dagen havde budt på gråt men forholdsvis lunt vejr. Jeg havde skiftet undertrøje og skjorte ud med t-shirt. Det var dejligt!
Vi havde mod på nye eventyr og næste punkt på ønskelisten var en strækning gennem nationalparken Cliento Visio di Diano. Vi kørte lidt mod nord igen og derefter mod øst til byen Roccadaspide. Her gjorde vi et lille fotostop, for byen ligger flot placeret på en klippe med lavlandsområder i baggrunden. Desværre var det ret diset og overskyet, så postkortbilledet måtte blive en anden gang :)
Turen fortsatte mod byen Felitto og vejene dertil var ret små. Det så ud til, at Google Maps flere gange førte os væk fra den hovedvej, som vi kunne vælge at køre hele vejen. Det opdagede vi først sent på turen. Vi må være lidt vågne og skal ikke bare lade os føre med af GPS’en!
Efter Felitto kørte vi et meget langt stræk i bjergene med masser af små sving og forholdsvis dårlige veje. De fleste steder var vejene egentlig brede nok - og der kom kun ganske få andre biler, så det gav lidt fred. Men vejene var utrolig ujævne og det kunne være svært at se, at der var buler i vejen, så pludselig var vi næsten svævende. Jeg manglede bare lige, at stewardessen kom igennem kabinen. Men så sørgede kaptajnen for en hård landing igen.
Vi nåede til byen Campora, der også lå billedskønt men vejret var sådan, at vi ikke engang gad stoppe for at tage billeder.
Efterhånden blev vejen lidt monoton og vi opgav tanken om at komme helt igennem nationalparken. Det var ved at blive mørkt, da vi nåede til byen Moio della Civitella. GPS’en blev sat til en parkeringsplads i den lille bjergby. På GPS’en stod der “Parkeringsplads” med meget store bogstaver. I virkelighedens verden var der kun plads til 10 små biler. Vi fortsatte ud af byens små snørklede gader og var ved at opgive håbet om en parkeringsplads. Pludselig dukkede der en plads op, hvor der var fin plads til os. Der holdt kun 2 biler. På et skilt stod der “agli autocarri superiori a 35 quintali”. Ved hjælp af Google oversæt fandt vi ud af, at det var noget med lastbiler over 3 1/5 tons, så det gjalt ikke os. At parkere!
Vi var glade og tilpasse oven på en dejlig dag. Vi havde ikke flyttet os så meget, men det var jo heller ikke meningen, at vi skulle nå til Sicilien på en bestemt dag. Og så var det dejligt, at vi igen kunne finde et sted, hvor vi ikke skulle betale 20 euro, for at holde.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |