| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Det blev til en hviledag på parkeringspladsen i Caronte og der skete ikke en skid hele dagen. Det var ikke på grund af udsigten til regnvejr, for der faldt stort set ingen regn i løbet af natten, men det var blevet koldt og der blæste en stormende vind. Vi morede os lidt over vejrudsigten, for den forudsagde meget godt skyerne og regnen men ifølge vejrudsigten skulle der være så godt som ingen vind. Et kig ud af vinduet på trætoppene viste et noget andet billede - og det ruskede noget i camperen.
Vi sov længe og jeg gik ned til købmanden, for at konstatere, at vi var så langt ude, at de ikke havde frisk brød i sortimentet. Men jeg fandt en pakke brød, der virkede til at være nogenlunde frisk samt en flaske Fernet Branca. Det må være en helt passende morgenbitter her i Italien.
Efter morgenmaden, læste jeg højt for Marie af bogen om Kronprins Frederiks Grønlandstur i 2000. Det er lidt sjovt, at følge hans tanker før og efter et halvt års slæderejse på det yderste af verden.
Frokosten bestod af en skive rugbrød med fedt, løg og spegepølse. Vi har fyldt fryseren med rugbrød, så vi har den luksus en gang i mellem. Det plejer at være rugbrød, vi kommer til at savne først, når vi er udenlands.
Så havde Marie besluttet sig for, at hun ville besøge det lokale termiske bad, så hun pakkede en stor taske og sagde farvel, mens jeg pakkede mig under en dyne og med en god bog. Der gik dog kun få minutter, så var Marie retur. Badet var lukket. I stedet kravlede hun om i sengen til den anden dyne og en bog. Der gik ikke længe, før jeg kunne konstatere, at hun ikke læste bøger…
Hun sov næsten en time. Temperaturen var ikke særlig høj i camperen på grund af blæsten. Solen dukkede godtnok op og jeg gjorde, hvad jeg kunne, for at fange varmen fra solen. Jeg hængte bl.a. et sort tæppe op ved forsædet, for at det kunne blive varmet ekstra op. Det virkede også fint og temperaturen steg til 17 grader, inden solen forsvandt ned bag en bjergryg foran bilen. Så dalede temperaturen hurtigt igen.
Vi kunne selvfølgelig sætte varme på, men det gik meget fint med at holde varmen under en dyne og med en uldtrøje på. Det er også hyggeligt at putte sig under dynen!
Jeg fik endelig hul på bylden på den Robert Wilson bog (Rekviem i Andalusien), som jeg havde taget med. Den var lidt tung at komme i gang med, fordi der var så mange personer, man skulle forholde sig til. Men nu var den blevet spændende og jeg var lidt træt af, at lyset forhindrede mig i at læse videre…
Efter det blev mørkt, blæste det kraftigt op og det var ikke ligefrem med til at holde på varmen i camperen, så dynerne kom til deres ret. Ved 19:30 tiden gik vi over på den anden side af gaden, hvor der lå et pizzaria. Der var kun et par gæster, men der var dækket op til mange på større borde og der gik nogen rundt og var ved at hænge små ting op i vinduerne, så et eller andet var under opsejling.
Vi ville gerne have et bord lidt væk fra døren, for det var lidt koldt, når den blev åbnet (de 2 gæster sad i øvrigt også i deres jakker). Vi blev dog bedt om at sætte os ved et af de første borde ved døren, så det måtte vi gøre. Vi bestilte et par pizzaer og en øl. Folk defilerede ind og ud med pizza take away og det var tydeligt, at det var et populært sted at hente pizza. Folk stod faktisk i kø temmelig længe, for at hente pizzaer. En brandmand slæbte afsted med 5-6 familiepizzaer og lidt efter kom en anden brandmand og bestilte en stak pizzaer også.
Ind imellem var der dem, der kun skulle have en enkelt pizza - og selvfølgelig også os, der ventede. Det tog en rum tid, før vores kom. Mens vi ventede, satte de et karaokee anlæg op og der blev fyret godt op under højttalerne. Det er måske ikke det mest interessante restaurantmusik. Vokalen mangler jo, men jeg håbede på den anden side, at vi kunne nå at blive færdige med at spise, før de skulle til at synge. Der er som regel langt mellem snapsene på nogen, der rent faktisk kan syge i sådan et anlæg.
Vores pizzaer kom ind og de var ventetiden værd. Perfekte med helt tynd bund og næsten ingenting ovenpå. Sådan skal en pizza nemlig være. Rigtig lækker med sprød kant. Hold op. Sådan en pizza vil jeg gerne kunne bage!
Mens vi spiste, væltede det ind med gæster - heraf flere familier med små børn. Klokken var omkring 21, så det var efter vores norm lidt sent at have små børn med på restaurant. Men her i Italien er det garanteret helt normalt.
Jeg glædede mig stille og rolig over, at jeg kunne nå at spise pizzaen, før nogen forgreb sig på karaokee anlægget. Det spillede til gengæld så højt musik, at vi næsten skulle råbe til hinanden, for at føre en dialog. Det er ikke helt det, vi danskere forbinder ved et hyggeligt restaurantbesøg. Vi kunne selvfølgelig bare have taget pizzaen med over i camperen. Men der var heller ikke hyggelig, for der var temmelig koldt. Og gasmesteren var jo ikke meget for at fyre op for varmen :)
Vi blev færdige og betalte og skyndte os ud og “hjem” i camperen. Vi satte os med hver vores dyne omkring bordet og jeg læste højt af Kronprins Frederiks bog om hans tanker omkring årtusindskiftet. Vi synes, at bogen var lidt kedelig i starten, men det er faktisk blevet temmelig interessant at høre, hvordan vores kommende konge tænker. Han er en tænker og han bruger meget tid på at spekulere over mangt og meget.
Jeg havde svært ved at holde varmen under dynen. Især mine ben føltes kolde og jeg valgte at finde uldundertøjet frem. Så kravlede jeg i seng men her var det også svært at få varmen. Marie måtte finde et uldtæppe, som vi kunne ligge over dynen ved mine ben. Så gik det.
Ved 2-tiden vågnede jeg ved, at det blæste ekstremt kraftigt. Træerne svingede temmelig meget og jeg var forbavset over, at de kunne holde til blæsten. Ind imellem kunne jeg høre, at skraldespande, blikspande og lignende væltede og blev taget med af vinden. Det lød alvorligt. Et par gange gyngede autocamperen også en del, så gud ved, om vi skulle til at rejse camperen op i morgen tidligt, før vi kunne få kaffe?
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |