| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Efter en fredelig nat og en fin morgenstund, kørte vi ind til Acireale, for at se, om den officielle parkeringsplads for autocamere i forbindelse med karnevallet var åben. Det var en stor sportsplads, der til lejligheden var omdannet til en af 2 parkeringspladser. Der holdt pænt mange autocampere på pladsen men de var så småt ved at bryde op - og der var masser af plads til os. 7,50 euro for en overnatning. Det var såmænd fair.
Vi blev dirigeret ind på en plads i hjørnet ved siden af et stort tivoli. Vi måtte vel finde os i, at der var lidt gang i butikken, når vi kom trætte hjem til aften.
Vi pakkede rygsækkene og gik mod byens centrum, hvor vi kunne begynde med at beundre de forskellige vogne fra kl. 9:30. Kl. 11 ville karavanen med vogne begynde at køre i position, kl. 13 en koncert i området, kl. 15 startede det egentlige optog og kl. 21 sluttede dagen af med koncert med et (vistnok) Italiensk band Kolors.
Vi var klar til at komme ind på pladsen ved godt 9-tiden men billetsalget lukkede først op et kvarter senere. Med en billet i hånden kunne vi begynde at tage bestik af arenaen. Selve paraden med vognene ville køre på en strækning på 2-3 km. Via to lange veje, der formede et V og Corso Italia, der bandt V’et sammen foroven.
De store vogne med papmache figurer stod parkeret flere steder på strækningen. Det var vældig farverige modeller af ansigter og dyr i borge eller andre store beboelser. Hver vogn var kæmpestor. Fyldte måske 10-12 meter i længden, 5-6 meter i bredden og minimum 5 meter i højden. De ville komme til at fylde meget på ruten. Hver vogn blev trukket af en traktor og på traktoren var der monteret et stativ med lamper, der kunne lyse hele modellen op.
Vi gik ruten igennem og kiggede lidt på alle de gadebutikker, der solgte masker, parykker i alle farver, tøj, skum på dåse og poser med papirfnuller i alle farver. Mange af de normale butikker på strækningen havde også åbnet, selv om det var søndag. Der var velsagtens mulighed for at tjene en skilling eller to.
Jeg gik og planlagde, hvor det kunne være godt at stå til selve paraden. Det endte med at være helt nytteløs planlægning, for vi kom til at gå rundt på hele strækningen. Vi gik ruten igennem og ved Piazza Duomo, hvor Kolors skulle spille om aftenen, var bandet allerede i gang med at lave lydprøver. De spillede et par numre - bl.a. et nummer, vi havde hørt på Youtube med dem. Det fik de unge piger til hvinende styrte ned mod scenen. Helt upopulære var bandet åbenbart ikke. Det var heller ikke kedelig musik.
Folk myldrede til. Det var helt sikkert et familiearrangement. Rigtig mange små børn var klædt ud til fastelavn og vi talte lidt, om det var sådan hver dag under karnevallet eller det var specielt for i dag, hvor det netop er fastelavn i Danmark. De små børn var klædt ud i alle mulige mærkelig dragter. Nogen var åbenlyst købt i en butik. Andre havde fine gamle kjoler på eller hjemmelavet kustyme. Også forældrene var ofte pyntet med parykker, tøj eller f.eks. et helt klovnekustyme. Det var meget farverigt.
Vi satte os på en bænk foran en butik, for at spare lidt på energien. Herfra kunne vi se det mylder af mennesker, der var på vej ind i området. Et forholdsvis stort område af byen var spærret af og der stod vagter ved alle indgangene. Det så ud til, at de fastboende fortsat kunne køre ind og ud fra området. De blev dirigeret gennem gaderne af betjente og der blev taget fin hensyn til alle.
Vores frokost blev en velsmagende kebab og lidt vand. Kebabstedet havde sikkert kronede dage i de 3 uger, karnevallet varer.
Herefter gik vi ned på en af pladserne i området, hvor der skulle være en koncert. Først var der 2 hornorkestre, der startede op og myldrede ud i gaderne væk fra pladsen. Inde på selve pladsen var der til gengæld et større orkester, der satte i gang med masser af disco og funk musik. Der var pænt gang i musikken og de spillede faktisk fint. Publikum var bare ikke varmet op endnu, selv om der var masser af mennesker på pladsen. Alle havde mere travlt med at finde et sted, hvor de kunne sidde ned. Marie og jeg okkuperede en betonstander, der skulle give vand. Den var død og derfor var der ikke søgning til den. Her kunne vi sidde op af hver sin side og nyde kaosset og de mange mennesker. Børnene rendte rundt med poser med papirfnulleret og smed fnulleret efter hinanden eller efter andre. Efterhånden lå der papirfnuller overalt. Der blev noget at rydde op på.
Efter nogen tid gik vi videre og vi nåede at gå ruten igennem et par gange, før jeg fandt et sted, hvor det kunne være godt at stå. Her var der høje huse på begge sider af vejen og man kunne få et godt indtryk af, hvor lidt plads der var til vognene.
Ud på eftermiddagen begyndte vognene så småt at køre. Efterhånden som solen gik ned, fik vi set flere af vognene på ruten men det var tydeligt, at optoget endnu ikke var rigtigt i gang. Mellem vognene skulle der være optrædende grupper i farverigt tøj og mange af disse kom gående ned langs ruten som om de var på vej til deres startpunkt.
Vi gik lidt mod strømmen af mennesker og karavanens retning og havnede ved en af pladserne, der udgjorde et hjørne på ruten. Her var der en stor tribune. Den var fyldt med mennesker. Også på pladsen foran tribunen stod der rigtig mange mennesker. Det var lidt for crowdet, så vi trak en anelse op af vejen igen. Her var der næsten ingen og vi havde fin udsyn til vognene. Men det viste sig også, at vi dermed ikke så vognene i fuldt flor. For ud over at de var store, så kunne de bevæge en del af figurerne på vognen og bevægelserne bestod også i, at indholdet på vognen kunne vokse i højden og blive 2-3 gange så højt, som når de kørte. Det fandt vi dog først ud af senere.
Der var fortsat ikke så meget skred i karavanen og der var ikke så mange dansere i gang, selv om det var ved at blive mørkt. Vognene i paraden havde til gengæld fået lys på og den fik ikke for lidt. Det var næsten så meget lys, at man ikke længere kunne se papmache figurerne.
Vi valgte at fortsætte ned af ruten mod karavanen. På hele pladsen var der hængt store højttalere op og herfra blev der spillet overvejende latinamerikanske rytmer og der blev snakket en allerhelvedes masse på italiensk. På hver af vognene var der også et musikanlæg og de kunne spille vildt højt. Flere af vognene havde egen DJ med og han gik foran traktoren og underholdt. Flere af vognene spillede så højt, at det tangerede et egentligt koncertanlæg.
Nu var det blevet mørkt og vi havnede på Piazza Duomo igen. Her var rigtig mange mennesker og det var svært at komme nogen vegne. Snart fandt vi ud af hvorfor. Hver vogn stoppede op ved pladsen og lavede en egentlig forestilling. Vognens figurer foldede sig ud eller op, bevægede sig fra side til side eller drejede rundt. Lysene på vognen var et show i sig selv. Vognen transformerede sig til en kæmpe model på omkring 15 meter i højden. Det var vildt imponerende.
Vi så en af vognenes “forestilling” og valgte derefter at fortrække fra den overfyldte plads. Ud af en af sidegaderne. Hen til en udgang. Vi trængte til et sted, hvor vi kunne sidde ned. Vi fandt en stor restaurant, hvor der mærkværdigvis ikke rigtig var nogen gæster. Nå ja, det er igen det der med, at her spiser man senere. Mens vi var der, blev restauranten fyldt helt op. God timing!
Vi bestilte en omgang risotto og en pizza. Og et tiltrængt krus øl. Her kunne man få en mass. Dejligt! Maden smagte lækkert og vi fik et tiltrængt hvil i benene. Så havde vi energi igen, til at kunne se koncerten med Kolors.
Tilbage på pladsen var der kommet flee mennesker til. Især var de lidt yngre mennesker begyndt at dukke op. Vi nåede at se en hel forestilling mere med en vogn. Det var vildt imponerende og vi kunne konstatere, at hvis vi havde været en kende skuffet over, at de bare trak rundt med en papmachefigur i overstørrelse, så viste de med disse forestillinger, at paraden var så meget andet og mere end bare en dum figur. Flot, flot parade, der absolut levede op til forventningerne.
Efterhånden vadede vi rundt i et tykt lag af papirfnuller og alle smed fortsat fnuller efter andre. Vi gik heller ikke ram forbi. Unge drenge gik nu med kæmpe affaldsposer, fyldt med fnulleret. De havde sikkert gjort et godt køb. Men dermed tog kasteriet også til i styrke. Det var nogle ordentlige håndfulde, de kunne sende afsted. Egentligt ret harmløst men for pokker et svineri. Det kunne ikke være sådan hver dag i de 3 uger, karnevallet varede. For pokker, der var noget at rydde op.
Klokken blev næsten 22, før koncerten med Kolors kom i gang, så vi ventede en god time, mens vi forsøgte at klamre os fast til en pæl eller et hus, for vi var lige på det sted, hvor der var mest trafik til og fra koncertpladsen. Vi havde ikke lyst til at gå for tæt på scenen men vi ville samtidig gerne kunne se lidt.
Jeg må tilstå, at jeg nåede at blive træt i benene, af at vente, så da Kolors endelig kom på - og strømmen af mennesker fortsatte - var jeg mest til, at vi gik hjemad mod vores camper. Det var Marie med på, så vi forlod koncerten inden den var kommet i gang. Det var lidt en skam, for det var egentlig OK musik. Bandet har en frisk lyd med god brug af elektroniske instrumenter.
VI gik tilbage mod camperen og folkestrømmet aftog hurtigt. Tæt på vores holdeplads var der et stort madområde, hvor man kunne købe alt muligt fastfood. Jeg synes umiddelbart, at de serverede det samme fra alle vognene men der var da variation i pizzas, paninis, grillet kød osv.
Vi havde gættet rigtigt. Vi holdt parkeret klods op af et tivoli, der var i fuld gang. Det var en af de mest usædvanlige overnatningssteder, vi har haft med camperen. Radiobilerne kørte ubønhørligt og ved siden af dem var en rutchebane. Nå, det fik nok en ende på et tidspunkt. Der holdt ikke mange autocampere på pladsen. I stedet var det blevet til en kæmpe parkeringsplads for biler.
Jeg funderede lidt over, hvad jeg ville gøre anderledes, hvis jeg skulle opleve denne dag om igen. Så ville jeg nok ikke have haft så travlt med at komme ind på karnevalspladsen fra morgenstunden af. Det blev en lang dag og det var svært at have energi til det hele. Vi var rigtig gode til at holde pauser og sidde ned i perioder, men en anden gang ville jeg måske først dukke op ved 16-tiden, når optoget var godt i gang.
Trætheden overmandede mig og jeg kravlede i seng, selv om larmen fra tivoliet burde forhindre mig i at falde i søvn. Det var ikke noget problem!
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |