| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Vi kunne ikke klage over larm fra naboerne, for her var ingen. Vi havde kun haft besøg af en enkelt bil med 2 unge fyre, der skulle diskutere i 5 minutter, så kørte de igen. Alligevel havde vi begge sovet dårligt i nat. Maries mave var lidt træls. Jeg havde ikke nogen undskyldning…
Solen stod op fra en skyfri himmel. Temperaturen havde været under frysepunktet i nat, men vi havde haft varme på hele natten, så vi mærkede ikke kulden.
Marie trillede camperen stille og roligt ned af “skibakken”. Vejene var ikke i ret god stand. Både fordi asfalten ikke var plejet. Det giver dybe huller. Men også fordi området har været præget af jordskælv. Det giver revner og fordybninger, som camperen skal “rulle” henover. Så farten var på det meste af turen ned ikke meget mere end 20-30 km./t. Så kan man nå at få det hele med undervejs.
Vi havde en del ting, vi gerne ville se i dette område af Italien. Det skyldes til dels, at vi havde læst en bog af Marianne Gade “Drømmen om Italien”. Marianne og hendes mand har købt en anpart i et hus i området og i bogen har hun beskrevet forskellige steder, som vi har sat kryds ved. Men krydserne ligger spredt ud over et større område og det har været lidt svært at beslutte rækkefølgen. Vi er jo i et bjergområde og det er ikke ligegyldigt, hvordan turene planlægges.
Vi var egentlig stemt for at køre til byen Scanno først, men GPS’en viste os til Scanno via et par andre steder, så det var naturligt at se dem først. Så dagens første punkt var en større by Sulmona. Marianne Gade havde nævnt, at her var marked om lørdagen - og det ville vi gerne have med.
Vi jagtede en parkeringsplads i byens udkant, hvor campere kunne holde. Men der så meget lukket ud, så vi gjorde som alle andre, parkerede på vejen udenfor.
Markedet var stort og det indeholdt de sædvanlige ting som grøntsager, tøj, sko, køkkenting ol. Vi var nået frem ved 11-tiden - det var nok rush-hour for markedet, for her var rigtig mange mennesker. Men der var god plads, så det var ikke et problem. Markedet var placeret på en stor piazza i byens centrum.
Vi tog turen rundt på markedet, fik lidt at spise og gik tilbage til camperen. Vi havde ikke stort behov for at se så meget mere af byen. Den lignede umiddelbart meget af det, vi tidligere har set på turen.
Vi ville hellere videre til næste punkt - nemlig den by, som Marianne Gade havde købt anpartshus i. Pacentro ligger omkring 7 km. udenfor Sulmona men oppe i bjergene. GPS’en viste os en direkte vej fra Sulmona og vi tøffede lystigt afsted i det gode vejr. Pludselig ville GPS’en have os ind på en meget lille vej, hvor vi ikke havde lyst til at køre ind. Så vi ignorerede og fortsatte op af den større vej. Den var imidlertid helt mørkerød på GPS’en. Det forstod vi ikke, for den så fin ud. Men svaret på den røde farve kom hurtigt. Efter et par sving var der sat bomme op på vejen, så man ikke kunne komme længere. Mærkeligt…
Så måtte vi vende om og køre tilbage mod Sulmona og finde en anden vej op til Pacentro. GPS’en fandt hurtigt en anden vej. Den var dog noget længere, men pyt. Da vi drejede ind på denne vej, var der et skilt, der forkyndte, at her kunne kun biler under 2,10 i bredden være. Vores camper er vist 2,08 uden sidespejlene, så det ville sikkert give problemer. Men vi fortsatte - så måtte vi se på udfordringerne…
Vi nåede op til en mindre vej, som GPS’en ville have os op ad. Den så ikke særlig stor ud, så vi diskuterede, om det var en god ide, at køre videre. Mens vi holdt og voterede, kørte en stor bus forbi os og op af vejen. Ja, så kunne vi da også være der. Så vi fulgte efter bussen og var snart inde i Pacentro by. Bussen guidede os helt ind på et torv, hvor den drejede af, for at køre tilbage. Ifølge GPS’en skulle vi fortsætte op gennem byen. Vi var igen lidt utrygge ved situationen. Det er ikke nogen fornøjelse, at køre ind i en gade, der er for snæver. Men igen blev vi overhalet af en anden bil, som var på vores størrelse. Så fulgte vi efter en gang til og snart var vi oppe over byen. Vores mål var at køre op til en parkeringsplads på den anden side af byen, for at vurdere, om vi skulle parkere der for natten.
Øverst i Pacentro ligger et gammelt slot. Lige ved slottet sluttede vejen brat. Der var sat skilte op på tværs af vejen. Man var i gang med at reparere et stykke på omkring 200 meter af vejen, så trafikken blev ledt ned på en lille smal vej til højre for vejarbejdet. Det var her, der var en begrænsning på 2,10 meter. Så vi vendte camperen og parkerede tæt på slottet i vejsiden. Her holdt allerede en del andre biler. Fra vores parkeringsplads havde vi et fint udsyn ud over hustagene i Pacentro. Smukt i solskinnet.
Jeg gik en tur op over byen til et udsigtspunkt, hvor jeg kunne få et fint billede af byen (det samme motiv, som pryder Marianne Gades bog). Marie var lidt sløj, så hun tog sig en slapper i camperen.
Hen på eftermiddagen gik vi en tur ned i Pacentro. Her var mange meget smalle gader, hvor husene næsten lå i lag ovenpå hinanden. Det var lidt facinerende at se, hvordan der var lavet gyder med trapper som en del af husene, så man ofte gik ned af trapper ind i selve husene. Gaderne var oftest så smalle, at der ikke var plads til biler. De var henvist til parkeringspladser i byens udkant. Pacentro er absolut en charmerende by og vi kunne godt forstå, at Marianne Gade kunne blive så forelsket i byen. Hendes hus lå i sidste række, så hun har en udsigt ud over en stor dal, der ligger neden for byen. Men Marie og jeg var også enige om, at vi ikke havde lyst til at investere i sådan en anpart. Vi kan køre vores camper hen, hvor vi har lyst - og blive facineret over mange byer og steder på den måde. Hvis det passer os, at holde ved Pacentro og fordybe os i byen, kan vi bare gøre det. Og for den sags skyld, kan vi jo komme tilbage hertil lige så mange gange, vi har lyst - hvis vi ønsker det.
Vi besøgte café de Martinis og et lille lokalt supermarked Diana. Sønnen af supermarkedsbutikken ville gerne vise os udsigten fra supermarkedets lille altan. Er du gal en flot udsigt de havde derfra. Det var måske den samme udsigt, som Marianne Gade har fra anpartshuset - men købmanden har samtidig en udsigt ind over den ældste del af byen også. Det var vildt flot! Der kunne jeg godt se mig selv sidde og nyde et glas koldt hvidvin en time eller to.
Vi nærmede os kl. 18:30 og vi var sultne. Men restauranterne så lukkede ud og et pizzaria var kun lige ved at gøre klar. Så vi gik op til camperen med vores indkøb fra Diana. Så listede vi stille og roligt ned gennem den ældste bydel igen - til pizzaria Majella, der nu var åbnet. Og hvad pokker var der gået galt. Vi var IKKE de første kunder i dag. Vi plejer ellers at være de første, men her sad allerede en familie med 2 børn!
Næste chok var, at de havde Royal Økologisk som fadøl på menukortet. Hvordan fanden har Royal fundet vej helt herned - og så som fadøl??? Nå, men vi fik bestilt noget mad og jeg bestilte en tysk hvedeøl, som i øvrigt smagte ganske fremragende. Maden var OK, men de havde formastet sig til at skære min steak i små stykker, så det ikke var til at se, hvad der var fedt og hvad der var kød.
Det var næsten mørkt, da vi var færdige med at spise og dagens sidste “opgave”, var at besøge byens udsigtspunkt, hvorfra man kan se lysene over Sulmona. Det var en fin udsigt og jeg kunne levende forestille mig, hvordan folk mødes i den lille park, for at sludre med hinanden senere i aften.
Vores købmand havde i øvrigt anbefalet os at blive i Pacentro, for i morgen formiddag skulle der være et billøb med Ferrari-biler. De skulle starte fra torvet i Pacentro kl. 10 og køre til Sulmona. Det måtte vi da lige opleve.
Vi gik tilbage til camperen i et rask tempo. Marie var stadig ikke helt frisk, så vi gik til, for at hun kunne få varmen. Det lykkedes fint, for det gik stejlt op af bakke. Klokken var 21, da vi kravlede til køjs.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |