| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Det regnede langt ud på natten, men da jeg stod op kl. 7, var der ophold. Skyerne så dog vældig truende ud. Jeg skyndte mig at skrive dagbogen fra i går færdig, for jeg ville også nå at lave en ansøgning til Middelfart Sparekasse. Planen var at ringe til HR-chefen i dag og sende ansøgningen bagefter.
Vores beregninger på antal dage tilbage afgjorde den videre færd. Vi ville køre mod nord. Vejret så heller ikke ud til at blive meget bedre helt nede i det sydlige af hælen, så vi kunne lige så godt bruge dagen på at køre nordpå.
Camper pladsen havde en avanceret vaskemaskine til de mobile toiletter, men den virkede ikke, så vi måtte hælde indholdet direkte i en rist. Ikke videre lækkert men det er meget normalt her.
Ved 9-tiden gik det afsted først mod vest, for at ramme motorvejen, der følger østkysten opad. Så gik det ellers stærkt opad. Ved middagstid gjorde vi et frokoststop på en rasteplads ved en benzinstation og straks kom en medarbejder fra benzinstationen flyvende, for at gøre os opmærksom på, at vores ene forlygte var gået. Det viste vi godt, men vi havde ikke lige fået gjort noget ved det. Det kunne han da lige snildt klare for 15 euro. Samme pris, som vi betalte i Skagen tidligere i år :)
Efter omkring 350 km. på motorvejen drejede vi ind i landet mod byen Agnone, hvor Marie havde fundet et kirkeklokke støberi, som vi måtte se. Her var et tilhørende museum og de lavede en rundvisning et par gange om dagen. Vi nåede frem tids nok til at være med til en rundvisning kl. 16. Det viste sig dog, at deres engelskguidede rundvisning var om formiddagen. Men de snakkede lidt frem og tilbage og enden på det blev, at vi fik en lille privat rundvisning. Først så vi en videofilm om tilblivelsen af kirkeklokkerne. Det tager 3 måneder at lave en klokke og langt det meste af tiden går med at lave de forme, som klokkerne skal støbes i. Alt laves færdigt og figurer og bogstaver på klokkens sider laves i voks. Til sidst graves klokkeformen ned i noget sand, der stampes hårdt. Så fyldes kobber og tin blandingen i formen og så håber man, at klokken er blevet god, for formene kan ikke genbruges.
Vi fik en rundvisning i museet og fik bl.a. forklaret, at kirkeklokker har haft den samme proportion højde, bredde, tykkelse siden 1.500-tallet. På gulvet var der en aftegning af den største klokke, som fabrikken havde lavet. 1,5 meter i diameter. Verdens største klokke var også aftegnet: 6 meter i diameter. Den nåede aldrig at komme i brug, da den faldt ned og gik i stykker. Den står i dag i Moskva.
Til sidst så vi selve fabrikken, hvor folk var i gang med at lave forme. Vi så kunstnerne, der lavede inskriptionerne og en af medarbejderne gav en lille koncert på en række kirkeklokker.
Efter den fine rundtur, fortsatte vi videre op i bjergene. Vi havde fundet en parkeringsplads ved en skiskole, som vi ville overnatte med. Det var ikke lige med i vores beregninger, at vi skulle op i 1.500 meters højde, før vi var ved parkeringspladsen. Men her virkede fredeligt og så måtte vi tage med, at det ville blive ned til minus 3 grader i nat. Så skulle vi bare holde vandet i tanken!
Aftensmaden bestod af en masse rester fra køleskabet og en lækker øl fra Amarelli lakridsfabrikken. Lakridsen kunne kun lige anes i øllet. Lækker øl!
Solen gik ned og vi så kun ganske få biler. De fleste kom op til skiskolen for at vende bilen og køre tilbage mod nærmeste by. Mærkelig, som de kører rundt i deres biler på må og få…
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |