| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Marie og jeg stod op ved 8-tiden og fik et morgenbad, før vi stilede mod Booths, for at handle ind til morgenmad. Indkøbskurven blev fyldt godt op med brød, ost, marmelade, smør, juice og instantkaffe – nå ja – også et par enkelte room beers fandt vej til kurven.
Vel hjemme kunne vi konstatere, at Vibe også var gået på jagt efter morgenmad. Vi nåede ikke helt at stoppe hende. Hun kom i hvert fald hjem med lidt forskelligt morgenmad – også brød. Så det havde vi nok af nu.
Alle var friske efter gårsdagens strabadser. Heller ikke aftenturen til pubben havde sat synlige spor, så vi var klar til en ny omgang.
På busturen tilbage mod Keswick, var der en af passagererne, der havde anbefalet os at besøge Castle Head lige uden for Keswick, så det blev dagens første destination.
Vejret var super med blå himmel og ikke nogen særlig vind. Det giver lige et par grader mere på humørbarometret.
Vi gik ned mod bådstedet ved Keswick og lige over for bådstedet gik vi op i skoven mod Borrowdale Road. Lige på den anden side af vejen begyndte opstigningen mod Castle Head. Vi valgte selvfølgelig den korteste og dermed stejleste tur op på den 162 meter høje bakke. Så var vi ligesom i gang.
Udsigten fra Castle Head var super fin. Det var virkelig turen værd med et flot vue ud over Derwentwater og Cat Bells i baggrunden. Vi sad en lille halv time og nød udsigten, mens vi fik turens første formiddagsøl.
Vel nede fra Castle Head, fortsatte vi turen rundt om Derwentwater. Det er en fin vandretur med meget skiftende terræn. Der er både enge, strand, søbred, skov og lidt kuperet terræn. Undervejs synes jeg, at mine snørebånd på støvlerne var løse. Men ved nærmere eftersyn var det ikke snørebåndene men sålene på støvlerne, der var løse. På begge støvler sad sålene kun fast i enderne. I midten kunne vi stikke en finger ind. Så mine gode Meindl, som jeg havde købt i 2009 var done. Jeg måtte gå forsigtigt resten af dagen, for at komme i mål med støvlerne på.
Jan havde foreslået os at spise frokost på Mary Mount hotel og det skuffede ikke. Vi fik en dejlig plads i solen og nød en god frokost.
Så havde vi samlet kræfter til at fortsætte turen rundt om Derwentwater.
Syd for søen gik vi over stien til den vestlige bred.
Vi fortsatte op langs søen og følte os kort fristet af at hoppe på en af bådene, for at blive sejlet tilbage mod Keswick, men vi modstod fristelsen.
I Portingscale gjorde vi holdt. Jeg ville give de andre det tunge valg, at vælge mellem en omvej, for at besøge den lille Farmers Arms i byen – eller gå den direkte vej tilbage mod Keswick. De kunne ikke modstå fristelsen for at besøge den lille pub, så vi gik de ekstra 300 meter til pubben.
Jeg bad barmanden om 2 pints of Snecklifter. Han grinede, for den havde de ikke haft i flere år. Det vidste jeg godt, men jeg ville gerne høre hans version af, hvorfor Jennings Brewery havde taget denne ikoniske mørke ale af sortimentet. The landlord mente, at det var fordi bryggeriet blev opkøbt af Martsons (der igen er ejet af Carlsberg). Man ønskede åbenbart ikke at holde liv i Jennings men havde købt bryggeriet, for at overtage markedsandele. The landlord kunne også berette, at de havde tænkt sig at lukke ned for den mest solgte øl fra Jennings – Cumberland ale. Det er business, når det er værst. Man fjerner de gode øl fra markedet, for at sælge kedelig konsumøl.
Jennings Brewery blev lukket ned i oktober 2022 og sat til salg. Det var lige før man kunne få lyst til at købe stedet og starte bryggeriet op igen :)
Farmers Arm var ikke helt så lille, som jeg troede. Der var et stort baglokale, som jeg ikke kunne mindes at have set. Men der var også en beergarden bag ved pubben. Her nød vi lidt godt øl, før vi satte snuden tilbage mod Keswick.
Det sidste stræk var lidt hård, fordi jeg absolut skulle have mine ben af bukserne kort før solen gik ned. Så det var lidt koldt at gå tilbage til Keswick. Så kan man jo lære det!
Aftensmaden blev indtaget på thai restauranten Star of Siam. Først en god Tom Yum suppe med store rejer og dernæst en klassisk karryret, som jeg sædvanen tro bestilte very spicy. De tog det meget bogstaveligt her, så jeg fik min sag for. Jeg kampsvedte – men det smagte vidunderligt. Så måtte vi leve med, at de kun havde Singha Beer på fad. Det passede nu fint til det stærke mad.
Den afsluttende pub tur blev overladt til Lasse og mig, men det klarede vi fint. Vi måtte bl.a. omkring Dog & Gun igen, for at smage om Old Peculier var blevet bedre. Det var den ikke. Vi forsøgte at fortælle bartenderen, at øllet smagte forkert. Han mente, at det var fordi øllet blev serveret fra træfad. Da vi forlod pubben stod der tomme stålfade udenfor med Old Peculier, så historien om træfad holdt ikke.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |