| Oversigt | Næste dag |
Kl. 3:45 ringede vækkeuret og vi møvede os i tøjet, fik børstet tænder og snart var vores oppakning på ryggen.
I lufthavnen begyndte folk at ankomme på trods af det ukristelige tidspunkt. Vi fik tjekket ind og kom igennem sikkerhedskontrollen, før det helt store morgenræs. Marie synes, at hun ville dupere i sikkerhedskontrollen, for hun havde medbragt en lille kniv i håndbagagen. Efter lidt nærmere inspektion, fik hun lov at tage den med. Vi plejer ikke at bruge lang tid i det toldfrie område. Vi mangler ikke noget og så giver det ikke mening at lade sig lokke af alle mulige tilbud. Vi nøjedes med et par flasker kildevand og derefter et par store kopper kaffe fra Lagkagehuset. Det var her, at vi fandt ud af, vores fly var forsinket. Så havde vi pludselig masser af tid.
Vi satte os til rette på 1. sal med kaffe, vand og et tørt rundstykke fra dagen før. Så kunne jeg lige så godt gå i gang med min dagbog.
Så var der boarding time. Det var let at se, at det var SAS vi skulle med og ikke discount ruterne, der bruger de gates, der ligger længst væk.
Vores kaptajn kunne løse mysteriet ved vores forsinkelse. Flyet var landet i Billund sent, så hviletidsreglerne gjorde, at kaptajnen ikke måtte flyve. Bare ikke det handlede om, at han først skulle være ædru :) Med en god times forsinkelse var der afgang fra Billund. Vi var lidt spændte på om vi kunne nå vores fly til Kirkenes. Det ville være på et hængende hår.
En passager ved siden af os var bekymret for, om han kunne nå et fly til Svalbard. Han blev rådet til at gå til gaten, når vi landede. Lige før vi landede i Oslo, blev der annonceret en masse om bookninger. Jeg synes ikke, at vores fly til Kirkenes blev nævnt. Det må være et godt tegn, tænkte jeg. Jeg skulle hurtigt blive klogere.
Straks flyet landede i en tåget og sneklædt lufthavn, modtog jeg besked om, at vi var blevet booket om til et senere fly. Det betød, at vi skulle vente i Oslo i 10 timer. Så spændende er en lufthavn heller ikke, så vi fulgte planen og ilede mod den gate, vores fly mod Kirkenes skulle afgå fra.
Da vi nåede frem, var de ikke startet med at gå ombord. Men i SAS appen var vores boarding pas allerede blevet ændret. Heldigvis havde jeg en mail udgave af de oprindelige pas. Vi stillede os op i køen men blev afvist ved terminalen. “Contact member of staff” stod der. En ung dame i skranken forklarede, at vi var om booket. Jeg sagde til hende, at det betød, at vi skulle opholde os i lufthavnen i 10 timer. Det ville vi gerne undgå. Efter et telefonopkald, fik hun heldigvis lov til at rebooke os men måske nåede vores bagage så ikke med. Det kunne vi leve med.
Snart sad vi i et halvstort fly. Det var i øvrigt også forsinket, fordi de måtte skifte flyet før afgangen. Så var der afgang til Kirkenes. 2 timer skulle turen tage. Flyet var langt fra fyldt op. Måske var det et større fly, der var blevet sat ind…
I højttaleren talte de om varme rundstykker til passagererne på de første rækker. Uh, det lød ellers godt. Jeg kiggede i SAS brochuren i lommen foran mig. Der var også et tilbud om en frokost (= morgenmads) menu, men det var desværre kun til flyvninger uden for Skandinavien. Så vi måtte nøjes med en tør kop kaffe. Heldigvis fiskede Marie 2 müslibar op fra rygsækken. Det kunne forsøde tilværelsen lidt. Ellers skete der ikke meget undervejs. Der var skyfrit under store dele af turen og bjergene under os havde morgensol på toppen. Efterhånden som vi kom mere mod nord, kunne vi se, at solen ikke nåede ned til jorden.
Vi landede i en snedækket lufthavn ca. 30 km. fra Kirkenes. I ankomsthallen stod folk klar til at gå ombord. Det er sjældent, at man bliver blandet med folk, der er på vej ud af flyet og folk, der venter på at gå ombord.
Men bagagebåndet havde de styr på. Ret hurtigt startede båndet med at rulle. Vi var spændte og forberedt på, at vores bagage ikke var nået med flyet. Den sene rebookning gav ikke lang tid til at få vores rygsække med. Men sørme om de ikke rullede ind som nogle af de første på båndet. Fantastisk flot!
Vi gik ud af den lille terminal og hen til et par busser, der med garanti havde Kirkenes som destination. Jeg havde læst, at det var en god ide at tage en blå bus. Den skulle være billigere. Prisen var 300 NKR, dvs. ca. 90 kr. pr. person for en 20 min. bustur ind til Kirkenes. Så var det da også betalt. Havde vi taget en taxa, var prisen over 1.000 NKR.
Chaufføren var en frisk fyr med mange gode kommentarer. På et tidspunkt var han inde i lufthavnsbygningen, for at tjekke, om der var flere, potentielle kunder. Han kom tilbage og sagde til os, at der var mange, der ventede på bagagen. Der måtte være en, der havde taget sikringen til transportbåndet, mente han. Med 6-8 passagerer gik det mod Kirkenes af de sneklædte veje. Den meget sne på bjergene omkring os mindede en del om sceneriet på Grønland.
Efter en hurtig tur ned til havnen i Kirkenes, blev vi sat af ved Scandic hotellet. Kl. var omkring 12, da vi nåede frem til hotellet. En smilende ung receptionist tog imod os og tappede længe på sin computer, før han konstaterede, at værelserne endnu ikke var klar til os. Til gengæld kunne vi stuve vores rygsække ind i et bagagelokale. Det gjorde vi og så var det ellers på jagt efter noget frokost.
Det var pisse-pisse glat. Veje og fortove var ikke ryddet nogen steder, så vi gik på en skøjtebane. Den dunkle belysning gjorde det ikke lettere. Det hele flød ud i et og det var svært at se, hvis der var et trin eller en kantsten, vi skulle forcere. Så vi lignede et par bambier på glatis. Jeg sendte en venlig tanke til mine pigunderlag, som jeg HELDIGVIS valgte at tage med - men ikke havde monteret under støvlerne.
Vi fandt frem til en bar, der havde et enkelt billede af en pizza på facebook. Den åbnede imidlertid først kl. 13 - en halv times tid senere. Så vi fortsatte og det var stort set samme billede hos alle de spisesteder, vi kunne finde. De åbnede alle sammen først senere. Nu var vi ikke ved at dø af sult, men vi kunne godt klare lidt mad og måske en kold øl, for at fejre, at vi var nået frem og ikke skulle sidde i lufthavnen i Oslo i 10 timer… Vi rundede et hjørne, for at finde frem til en kina restaurant. Sådan nogen holder da altid åben - men nej. Heller ikke den. Det havde ellers været lidt af et helvede, at nå frem til den, for den lå på en stejl (og superglat) bakke.
Nå, så kunne vi lige så godt gå tilbage mod baren, som vi startede med. Den sidste ventetid blev slået ihjel ved en butik, der bugnede med garn. Det havde Kirsten godt fortalt os, var meget billigt heroppe i Norge.
SÅ blev klokken endelig 13:04 og baren havde åben. Vi kastede os ind men vi var ikke engang de første…. De serverede kun frosne pizza, som de dog var så venlige at varme op, før de blev serveret, sagde bar damen. Vi bestilte 2. Hun mente, at det var nok med 1, men vi var sultne. Vi fik en mørk pilsner fra Mack, der påstår, at de er verdens nordligste bryggeri (måske i Norge). Den smagte fin.
Første pizza blev serveret. Nu forstod jeg, hvorfor hun mente, at 1 var nok. En bradepande pizza med 6 store stykker. Det smagte rigtig fint. Det kunne hun godt være bekendt. Da vi havde fortæret den første pizza, dukkede hun op med den anden. Vi kæmpede bravt og jeg bildte mig næsten ind, at jeg var som Katrina Eats Kilos - en youtuber, der fiser rundt i verden og spiser kæmpe dynger af pizza, kød, burgere og desserter. Vi nåede igennem og var stopmætte. Ikke et øre kunne vi rokke med. Da hun hentede vores service, bestilte jeg 2 pizzaer mere - bare for at se hendes ansigtsudtryk. Hun kunne godt se det sjove i det, så for at være sikker på, at hun ikke tog røven på os og serverede en pizza mere, pakkede vi sammen og gik videre.
De glatte fortove fik os til at holde krampagtigt fast i hinandens hænder. En enkelt gang gik det galt. Marie gled og trak mig med ned. Jeg nikkede hende næsten en skalle under landingen. Men vi kom hurtigt op og fik børstet sneen af tøjet. Nu blev vi næsten helt bange for at gå…
Vi nåede ned til et lille indkøbscenter, som jeg havde siddet og studeret et par dage før. Jeg havde været virtuelt i Vinmonopolet og en sportsbutik, for at se på øl/vin udvalget - og jeg var også faldet over et sæt uldundertøj, som jeg gerne ville have. Vinmonopolet svarer til det svenske Systembolaget. Udvalget er stort i vinafdelingen og er man til gode vine, er det muligt at gøre et godt køb. Øl-afdelingen er lille og der var forholdsvis mange juleøl på hylderne. Vi nappede et par øl i rygsækken og fik set resten af det lille center, før vi endte i sportsbutikken. Den var halvstor. Jeg fandt også frem til mit uldundertøj. Et sæt med 2 lag - Merino uld yderst og polyester inderst. Halv pris: 750 Nkr. Det måtte være godt og vi gik derfra med et sæt til os hver.
Vi var nået hen omkring kaffetid, da vi forlod centret og nu var det næsten mørkt. Vi gik på usikre fødder tilbage til hotellet, hvor vi nu kunne tjekke ind. Vi blev indlogeret på 4. sal med en super udsigt over Kirkenes mod syd, dvs. væk fra havnen. Vi kastede os på sengen og nu kunne vi godt mærke, at vi ikke havde fået meget søvn i nat. Vi faldt hurtigt i søvn og vågnede først igen ved 5-6 tiden. Der var kulsort udenfor men vores udsigt over byen var fantastisk. Vi skubbede et par stole hen til vinduet, slukkede lyset og sad bare og mediterede på udsigten - over de 2 øl, som vi havde slæbt med fra Vinmonopolet.
På et tidspunkt sagde jeg til Marie, at jeg var i tvivl om jeg nogensinde blev sulten igen. De 2 pizza’er lå stadig tungt i maven. Marie mente, at vi nok skulle være klar til morgenmaden i morgen…
Sådan gik resten af aftenen. En kop kaffe, lidt let at spise og en kop varm whisky. TV-programmet var ikke særlig spændende. Norsk TV viste ikke engang håndboldkampen mellem Chile og Norge. Det var måske ikke interessant, fordi Norge allerede var færdige ved VM-turneringen. Så var det træls, at resten af kampene skulle spilles i Oslo, når Norge ikke selv var repræsenteret. I stedet fandt vi en film på DR, som Marie småsov til, mens jeg holdt øje med det vilde natteliv i Kirkenes en fredag aften. Der skete ikke en skid på gaderne. Var det vildt, dukkede der en enkelt bil op eller en mand kom gående. Huh det var spændende :)
| Oversigt | Næste dag |