| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Vores kraftige søgang lige efter vi forlod Kirkenes var heldigvis en engangsforestilling. Indtil nu har der været stille og fredeligt og ikke meget vuggeri på båden.
Vi sov fint men jeg vågnede, når vi nærmede os en havn. Så jeg tror, at jeg så os lægge til i alle byerne undervejs. Der skete dog ikke ret meget, for der var ikke rigtig nogen, der skulle af eller med. Typisk lagde båden til i 10 minutter, så de folk, der skulle sørge for at tøjre båden, de havde travlt.
Vi havde bestemt, at vi gerne ville op og se indsejlingen til Honningsvåg kl. 5:45. Efter den havn, ville vi sejle syd om Magerøya - øen, hvor Nordkap ligger på. Det var total sort stadigvæk og vi havde forestillet os, at vi sejlede under den bro, der fører fra fastlandet til Magerøya. Der dukkede imidlertid ikke nogen bro op. “Måske er det bare så mørkt, at vi ikke kan se den”, sagde jeg - men så slog det mig, at det nok er en tunnel og ikke en bro. Ganske rigtigt.
Inden vi var færdige med at kigge på de allerførste lysninger bag bjergene, var det blevet tid til morgenmad.
Kl. var kun godt 7, så vi havde næsten det hele for os selv - lige som vi havde haft broen for os selv. Med det fine mad, vi havde fået dagen før, var der også stillet en fin morgenmad i vente - og vi blev ikke skuffet. Her var som sædvanlig alt, hvad hjertet begærede. Det skal gå meget galt, hvis man skal tabe sig på sådan en tur. Måske nogle kraftige bølger kunne hjælpe på det…
Dejlig mætte gik vi tilbage til kahytten. Her var der tid til en lille morgenblunder. Jeg manglede trods alt en smule nattesøvn.
Hen på formiddagen blev der kaldt til samling i den udendørs bar på dæk 9. Vejret var flot med blå himmel. Der blev serveret en kop energikaffe med bl.a. kakao, cayennepeber, muskat, ingefær, sukker, honning og citron - ja og så kaffe.
Det smagte ikke som noget, vi burde lære at lave, men det gik fin til fortællingen om et stort gasudvindingsanlæg, som vi passerede før Hammersfest. Anlægget var etableret længe før Putin blev sind syg og selve udvindingen blev foretaget 140 km. fra kysten. I stedet for den gas, man tog op, blev der pumpet CO2 ned i undergrunden.
På land blev gassen kølet ned til -160 grader, hvorved det skrumpede ind til 1/60 del. I dag forsyner Norge hele Europa med 50 % af den gas, der bruges.
Kort efter anløb vi Hammersfest. Her var der et stop på 7 kvarter. Nogle hoppede på forskellige turbusser. Vi nøjedes med at gå i land, for at få et billede af vores båd og kahytten udefra.
Vi synes ikke rigtig, at vi orkede nogle af de ture, som Hurtigruten tilbød. Det er simpelthen alt for dyrt.
I stedet valgte vi at hoppe på frokostbuffet’en. Klokken havde just passeret 12 og det var jo længe siden vi havde spist morgenmad.
Sørme om ikke det lykkedes at bestille en IPA til maden. Jeg skyndte mig at tage et billede af flasken, som jeg kunne vise vores meget ølkyndige tjener til aften, hvis hun turde stille op igen.
Så blev der dømt siesta, eftermiddagskaffe - og for Maries vedkommende en tur i boblebadet på øverste etage. Jeg fulgte med op og holdt vagt. Der sad et par yngre mennesker i badet, da vi kom. Marie bad mig tage et billede af hende - hvilket fik de andre til at reagere kraftigt: “No photos” råbte manden til mig. Jeg undskyldte med, at man altså kun kunne se deres hoveder. Det var måske lidt taktløst, men derfor behøvede de jo ikke blive rasende. Vi gættede på, om de var kendte på en eller anden måde. Marie kunne ikke forstå, hvad de sagde, så det var nok nogle russiske gangstere. Men han kunne da skælde ud på engelsk :)
Sidst på eftermiddagen anløb vi Øksfjord. En forholdsvis lille by, der lå klinet op ad et højt bjerg. Vældig dramatisk eller flot - afhængig af, hvordan man ser på det.
Da vi forlod Øksfjord, gik jeg ned på toilettet. Jeg var kun lige nået derned, da Marie ringede og meldte om nordlys. Næsten med bukserne hæflende om fødderne sprang jeg op fra 4. til 6. sal. Ganske rigtigt. En svag stribe nordlys. Ikke så kraftig, som vi havde set det i Grønland. Men det voksede sig større. Over højttaleren blev der nu meldt om nordlys og heldigvis blev folk dirigeret op på øverste dæk, så jeg havde næsten dæk 6 for mig selv.
Nordlyset blev kraftigere og kraftigere. Men kun gennem et kamera dukkede den grønne og rødlige farve helt op. In real life lignede det næsten bare hvide skyer, der langsomt dansede hen over himlen.
Det blev en kold affære til sidst, så jeg fortrak til kahytten. Marie dukkede op og vi fortjente en god whisky oven på den oplevelse.
Så var det middagstid. Op til “Torget” og vores 2 danske & norske veninder. Dagens menu blev for mit vedkommende samisk suppe med kød og grøntsager, svineskanke og et lille stykke ostelagkage. Og selvfølgelig en IPA, som vores unge tjener sagtens kunne finde til mig. De 2 damer ville ikke betale for vin, så de nøjes med vand. Den hoppede Marie med på, så der blev ikke tjent meget på vores bord i aften.
Efter middagen trak vi os tilbage til kahytten, for at hvile ørerne lidt. Så fandt Marie det passende at trække mig op på bådens bar på 8. sal. Her var et kæmpe batteri af fadøl (6-7 forskellige). De 3-4 af dem var vist pilsnere med/uden alkohol. Marie fandt en god Bayer fra Mack og jeg fik en IPA. Begge øl var helt fine - der var bare det ved det, at Maries var større end min :(
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |