| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Peter og Ulla overnatter på Ullas værelse på Hotel Føroya, så vi har Peters lejlighed for os selv. Det udnytter vi ved at sove helt til kl. 11.00. Vejret har det meste af natten tydeligt markeret, at det ikke animerer os til at stå op. Det er simpelthen ren luksus at sove lige så længe, som man gider. Op og i et varmt bad og derefter råhygge med brunch. Det tager lidt hårdt på Marie, så hun kaster sig på sofaen med en dyne over sig. Jeg forsøger at hente lidt "trøst" fra Danmark, men da jeg erfarer, at de i Års sidder ude og nyder solen, så har jeg ikke lyst til at tale mere med dem! Karin har fortalt, at børnene savner os og at der derfor er lavet et bånd, hvor der klippes af hver dag. Når hele båndet er væk, så kommer vi hjem. Bagefter taler jeg med Vibe, der bekendtgør, at "når der ikke er flere hoveder på køleskabet, så kommer I hjem far".
På TV er der OL marathon, en disciplin som jeg jo mestrer!, så det kan jeg lige overkomme at følge med i. Undervejs i transmissionen bekendtgøres det, at guldkampen genudsendes. Nå! - så har Danmark alligevel vundet håndboldkampen. Hvis jeg er heldig, sender Færørsk TV kampen senere.
Ulla dukker op og hendes humør er langt nede. Hun har fået besked om, at hun måske ikke kommer hjem idag, da vejret stadig er så dårlig. Eneste trøst på dén kant er, at regnen er stilnet lidt af. Ulla kan risikere, at skulle med den sidste båd over til Vågoy, blot for at konstatere, at Maersk ikke lander. Resultatet kan blive en overnatning i lufthavnen...
Peter har lang arbejdstid igen idag og vi har oprindelig aftalt, at vi vil tage ned og spise hos ham idag. Men Ulla siger, at han har forrygende travlt på grund af de mange flygæster. Vi vil ikke belemre ham mere end højst nødvendigt, og vælger istedet at underholde Ulla ved at tage med op på Hotel Føroya og spise dér.
Vi pakker en rygsæk med en flaske vin - en aperitif inden aftensmaden. Vi har allerede besluttet, at vi ikke vil have vin til maden, da den er rasende dyr på restauranten. En vin til ca. 200 kr. svarer til en 30 kr. vin i danske butikker. Turen op til Hotel Føroya viser med alt tydelighed, at der kan være dårligt vejr på øerne. Vinden er meget kraftig og kan sidestilles med kraftige efterårsstorme på vores breddegrader. Derudover kommer der ekstra kraftige vindstød, som godt kan slå os ud af balance, hvis vi ikke koncenterer os lidt. Godt forblæste når vi op på hotellet med den gode udsigt over Thorshavn. På Ullas værelse nyder vi vinen af tandglas! Jeg underholdes af sidste del af håndboldkampen mens pigerne får byttet et par løgne.
Så er vi sultne, og vi går op i hotellets restaurant, der ligger på øverste etage, så udsigten herfra er helt fantastisk. Men vi får besked på, at når vi ikke har bestilt bord, så er der ikke plads før om en time. Sikken service! Men det viser blot, at de har lige så travlt, som Peter har på Hotel Hafnia nede ved havnen. Nu er det imidlertid sådan, at Ulla har fået besked på, at hun skal spise på dette tidspunkt, da flygæsterne spiser samlet. Nåårh, det er en anden sag, siger personalet. Så kan vi 2 gæster sørme også godt få en plads... Det paradoksale er dog, at vi har knap nok sat os, før det meste af restauranten er stort set tom. Det burde servetricen nok have forudset, inden hun "bortviste" os.
Ullas mad er bestemt på forhånd, og hun skal have havtaske med ris til. Vi andre, der selv betaler, kan selv vælge. Marie vælger en færørsk krabbe til forret og jeg en fiskesuppe. Begge retter smager fortrinlig. Som hovedret er vi enige om en svinemørbrad med ost og sennep. Der er tydeligvis stor forskel på Ullas og vores anretning, idet Ullas mad er stavlet på en stor tallerken uden større kælen ved anretningen - men der er nok af mad, det skal de da ha' Vores forret og hovedret er til gengæld flot anrettet. Svinemørbraden serveres som 2 bjerge, der står ved siden af hinanden. Ganske dekorativt. Men vi forlader alligevel restauranten med en lidt dårlig smag i munden over den dårlige behandling. Et professionelt personale skal kunne klare den slags spidsbelastninger uden sure miner og dårlig service, er min klare mening.
Ulla har ved tilbagekomsten til hotellet fået besked om, at der ikke er nogen flyafgang idag. Der vil blive meddelt nyt imorgen tidlig, mandag morgen kl. 8.00.
Nå, så kan vi jo ligeså godt gå ned til Peter og få dessert dér. Vi er efterhånden ved at være fortrolige med Thorshavns gader og "triller" ned ad den stejle bakke mod havnen. I restauranten på Hotel Hafnia er der fred og kun ganske få gæster, da vi kommer. Pigerne får bestilt en isdessert, men jeg trænger nu mere til en iskold fadøl! Det er sjældent, at man får fadøl til daglig, så når chancen endelig er der, så må det udnyttes.
En flok journalister har meldt deres ankomst i restauranten, men da kl. når 22.00, lukker Peter køkkenet. Han er fuldstændig færdig, kan vi se. En enkelt kold øl giver ham lige så meget energi, at han kan følge med vi andre op til lejligheden. Herfra fortsætter Peter og Ulla meget hurtigt op på Hotel Føroya, hvor Peter har lidt natmad med op. Jeg gad nok vide om han overhovedet har energi til at spise det, inden han falder i søvn?
Marie og jeg kravler selv til ro og kan forhåbentlig se en lidt mere rolig nat i øjnene.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |