| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Så er vi nået til den sidste dag i Pattaya.
Torben mestrer at sove over sig, og så har vi andre et snakke- og mobbeemne. Efter morgenmaden skal Torben, Bjarne og jeg ned, for at prøve vores tøj for sidste gang. Torben og jeg har ikke noget at udsætte på tøjet, så vi får det med. Bjarne har et par detaljer omkring knapperne, som han gerne vil have ændret, så han må pænt vente til senere idag med at få tøjet.
Kl. 11 går det mod "fly-indkøbscentret" Believe It Or Not i Pattaya. Ikke fordi vi skal handle, men ved bagindgangen af centret, kan man på stranden leje en båd og komme til nogle øer, der ligger ud for Pattaya. Her skulle ifølge Bente og Randi være gode bademuligheder. Der ligger flere både og vi får os hurtigt forhandlet frem til en pris på 1.700 bath (ca. 275 kr.). Speedbåden med 2 motorer får os hurtigt bugseret de 20 - 25 minutters vej over til en laguneagtig bugt på en af øerne. Vi kan se, at vi ikke er ene om at have fået den ide. Der ligger mange både et stykke fra land og inde ved land støjer det kraftigt fra alanskens speedbåde, jet-ski og lange både med "piskeris". Vandet virker meget klart og utrolig indbydende til en dukkert. Stranden er ren med finkornet strandsand, så her kan vi godt få en dags tid til at gå. Vi bliver sat af et par meter fra stranden og aftaler et afgangstid med bådens fører. Herefter sejler han ud til de andre både, for at vende tilbage senere.
På stranden lejer vi stole under parasoller. Det er ganske simpelt bydende nødvendigt, hvis man vil overleve middagssolen, der steger grundigt. Prisen for en stol er 20 bath (3,20 kr.).
Lidt tilbagetrukket fra stranden ligger en lang række primitivt opstillede butikker. Her er der gode muligheder for at købe mad, vædske, tøj og souvenirs. Vibe fik et sæt bestående af en kjole og en bluse for 130 bath (godt 20 kr.). En kold cola kan fås for det samme som lejen af stolen.
Det varme badevand er et dejligt alternativ til hotellets swimmingpool og vi benytter det flittigt. Der er lavvandet og man skal faktisk gå langt, før det bliver dybt, så her kan vi roligt lade ungerne lege, selv om vi ligger oppe på stranden.
Kl. 15 bliver vi hentet af båden og bragt tilbage igen. Det går rimeligt hurtigt hen over det - heldigvis - rolige vand ind mod Pattaya. Taxien gør holdt tæt på hotellet. Vi skal nemlig ind og hente vores vasketøj. Prisen overraskede os lidt til den negative side, for vi havde blot afleveret alt vores vasketøj. Der er imidlertid en enhedspris her på hvert beklædningsstykke. Prisen blev samlet ca. 400 bath (64 kr.). Så har vi lært at overveje 2 gange, om vi ikke kan skylle noget op i håndvasken på hotellet frem over...
Et køligt bad på hotellet og så skal der pakkes. Uthens onkel kører idag fra Sukhothai til Pattaya, for at bringe os til vores næste destination Sukhothai, imorgen.
Aftensmaden skal indtages i det høje tårn, der er placeret tæt ved vandlandet mellem strandene ved Jomtien og Pattaya. Jeg har blameret mig med, at jeg selvfølgelig vil tage trapperne op i tårnet, men jeg frygter, at de andre ikke vil kunne holde mit oversvedige legeme ud, så jeg er "tvunget" til at tage med dem i elevatoren. Jeg kan jo altid tage turen nedad, siger jeg.
Inden vi stiger ind i elevatoren, skal vi betale for vores madudskejelser. Prisen er 550 bath (ca. 90 kr.). Børnene slipper med 350 bath (ca. 56 kr.). Det er forholdsvis dyrt i betragtning af, hvad vi ellers har givet for mad i Pattaya. Men ifølge Bente, Randi og Grethe, så er det hver en bath værd.
Restauranten på 52. sal viser sig da også at være et sandt overflødighedshorn af lokale og internationale retter. Her kan vi bl.a. få japansk sushi og det smager utrolig godt. Vi prøver at nå godt rundt om de mange retter men må opgive at prøve det hele. Apropos "nå rundt", så er restauranten sådan indrettet, at maden står inderst og vores borde ude ved vinduet. Bordene står på et gulv, der ganske langsomt drejer rundt. Det betyder, at hvis vi sidder stille ved bordet, så vil vi kunne nyde udsigten hele vejen rundt.
Drikkevarerne er lige som maden skruet godt op rent prismæssigt. På mit menukort står, at en øl koster henholdsvis 65 og 120 bath for en lille og stor flaske. Jeg bestiller en stor. Så kommer tjeneren med en lille øl og bedyrer, at de ikke har store flasker. Prisen for den lille er 100 bath (16 kr.). Det kan jeg ikke forstå og beder tjeneren hente et menukort. Min forbavselse bliver ikke mindre, da jeg præsenteres for et menukort med prisen 100 bath for en lille øl. Det kalder jeg snyderi! Jeg hører de andre, hvad de har givet og det viser sig at deres pris varierer fra 90 - 105 bath for den samme vare! Lidt senere beslutter jeg mig for, at når vi nu har bukserne nede, så skal vi altså have et glas rødvin til maden. Det skal man tænke sig om 2 gange, inden man bestiller! Den rødvin, som vi bestiller, bærer godtnok det præstigefyldte navn St. Emillion, men kvaliteten svarer til det billigste, der kan opdrives i danske supermarkeder og for det betaler vi 1.600 bath (ca. 250 kr.).
For 1/10 af prisen på rødvinen bestiller vi en Mai Tai drink til dessert. Den bliver serveret i en hel, udhulet ananas og er flot dekoreret. Den smager ganske udmærket. Senere på turen finder vi ud af, at næsten enhver restaurant har sin egen version af netop Mai Tai drink.
Det er muligt at komme helt op oven på selve tårnet. Heroppe er der om dagen mulighed for at komme ned på flere forskellige måder. Det kan f.eks. ske ved at lade sig fire ned i en wire uden nogen form for sikkerhed. En anden måde er en 4-personers kabelbus, der også går forholdsvis stejl ned. Alle disse "attraktioner" er desværre lukket ned pga. sæsonen. Men om vi vil være fristet til at bruge andet end elevatoren, til at forlade tårnet, det er jeg nok i tvivl om.
Turen går i en taxi tilbage til hotellet, hvor vi lige får sagt godnat over en drink sammen med Torben og Bjarne.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |