| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Ungerne er vågne allerede kl. 7. De kan næsten ikke vente med at komme til at bade i hotellets indendørs swimmingpool. Men det må vi først kl. 8 og den er ikke mange minutter over, da vi kaster os i bassinet, der er forbavsende koldt.
Morgenmads buffet’en i hotellets restaurant har et stort udbud i forhold til, hvad vi tidligere er blevet budt på turen. Her er 5 - 6 forskellige ting, bl.a. æg, bacon, pølser, risret, supper og toastbrød. Derudover er der juice, kaffe og the. Her gælder det om, at få tanket godt op. Så kan vi måske undgå frokosten.
Dagens "officielle" program starter i Chinatown. Taxien sætter os af på et tilfældigt gadehjørne og det bliver hurtigt klart for os, at her gælder det om at holde godt fast i børnene. Der er et leben uden lige og ganske lidt plads. De kan hurtigt blive væk fra os, hvis vi ikke passer på. Bjarne vælger at gå egne vegne, for han skal ud og købe nogle gaver. Vi andre kigger først på et kinesisk tempel og så går det ellers ned gennem nogle meget smalle gader (måske 1 meter i bredden). Her er der ingen biler, der kan komme ind, så alt transport af varer foregår på motorcykler. Det betyder at man ustandseligt skal træde til side for motorcykler, knallerter, scootere og sækkevogne. Sikke et virvar! Og hvad kan vi så købe i Chinatown. Nævn det - De har det! Vi har valgt at følge vores rejseguide, som Torben bestyrer idag. Turen går gennem forskellige områder med hvert sit særpræg. Fiskemarked, kinesisk marked, stofmarked og juvelmarked. Det kinesiske marked er særdeles interessant for os orientalske madelskere. Her kan vi få alt - bortset fra Layu! Jeg ser bl.a. en 10 kg. pose med tørrede svampe. Den kan jeg købe for 240 kr. En pose af sådan en størrelse vil i Danmark koste over 3000 kr. Det er svært at lade sådan en sæk være, men vi har altså ikke plads.
I området med stof, har vi selvfølgelig svært ved at hive Marie med. Heldigvis går det forholdsvis hurtigt op for hende, at det er de samme varer, der handles mange steder. Hun finder hurtigt nogle stykker stof, som hun vil have med hjem. De tynger ikke så meget i bagagen som mine 10 kg. svampe ville gøre.
På et tidspunkt bliver det for meget med det virvar af folk. Jeg vil bare gerne væk, men jeg holder dog ud til den bitre ende. Ved 4-tiden når vi enden af den rute, som Lonely Planet har anvist i rejseguiden, godt belæsset med stof og tøj. Vi finder et indkøbscenter, hvor Torben igen må gå forgæves efter et HI8 videobånd - og vi andre kan hvile fødderne og få lidt at drikke.
Inden vi forlader området, går vi en lille tur og ender inde i nogle gader, der utvivlsomt også må være en del af Chinatown området. Målet er et Sikh tempel. Det er en storslået bygning, der dog ikke helt kan hamle op med de thailandske templer. Lige overfor Sikh templet forsøger jeg at købe et ur. Der står Seiko på uret, men jeg tror ikke på, at det er ægte. Alligevel hører jeg efter prisen. Den er 2.500 bath/400 kr. Hvis uret er ægte, er det nok prisen værd. Jeg prøver at prutte med ham og når ned på 2.000 bath/320 kr. Så køber jeg det - og det går endnu.
Vi slutter turen, som vi startede - nemlig med at besøge et kinesisk tempel. Dette er imidlertid ikke så stort som det første, vi besøgte. I en tuk-tuk går det tilbage til hotellet. Prisen bliver 60 bath/knap 10 kr. for os alle. En svømmetur i det kolde svømmebassin bliver det også til.
Ved 18-tiden er der mødetid med en øl og en smagsprøve på Uthens fars whisky. Den smager meget bedre end, hvad vi ellers har været udsat for af lokale sager.
I aften har vi valgt at spise kinesisk. Vi spørger i hotellets reception, der anbefaler deres egen restaurant. Det tror vi ikke helt på, men vi kigger derover og beder om et menukort med kinesiske retter. Det tiltaler os alligevel så meget, at vi sætter os ind. Vi bliver bænket om et stort rundt bord. Størstedelen af restauranten er reserveret til en afskedsfest med nogle danske højskolelærere, der åbenbart har været på kursus i Thailand og har knyttet lokale kontakter. Der holdes en masse takketaler og vi undrer os over, at så mange af talerne er på dansk. Kan de ikke engelsk sådan nogle lærere? - og tror de, at thailænderne kan dansk?
Vores menu bliver en special menu til 5 personer. Bortset fra vores kuverter, så er bordpladen dækket af en plexiglasplade, der kan dreje rundt. Dermed kan maden cirkulere rundt om bordet. Vi får mange spændende retter og der er ikke mange af dem, som vi kan genkende fra vores aftenskoletid med orientalsk madlavning. Det smager forrygende og er i det hele taget en kulinarisk oplevelse ud over det sædvanlige. Prismæssigt bliver det også en, efter thailandske forhold, dyr oplevelse.
Godt trætte kravler vi alle til køjs. Bortset fra Marie, der har energi til at få pakket vores rygsække om, så den ene kan blive på hotellet i Bangkok. Så er der det mindre at slæbe på.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |