| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Efter en lidt dårlig nats søvn vågner vi atter op til solskin og nye spændende oplevelser.
Idag skal Bjarne hjem. Han forlader os i aften ved 21-tiden, så vi må sørge for, at han får en god afslutning.
Det næsten obligatoriske morgenbad i swimmingpoolen og morgenbuffet’en er overstået kl. 9:30, hvor vi er klar til afgang. Inden vi tager afsted, forsøger vi at få hotellet til at booke billetter på toget sydpå engang imorgen, men det kan de ikke hjælpe os med. Vi må prøve lykken på Hualampung stationen senere idag.
1. tur går til "Queen Saovabha Memorial Institute and Snake Farm". Det er en slangefarm, der drives af Røde Kors og det skal vise sig at blive et af feriens højdepunkter. Vi indleder besøget med en rundtur til de montrer, der findes udenfor. Her kan vi se et hav af forskellige arter slanger, der dog for hovedpartens vedkommende er meget inaktive. Til min store overraskelse ser vi, at buret, der mest af alt minder om et kaninbur, med de store kvælerslanger er ulåst. Alle og enhver kan lukke buret op og nappe sig en pythonslange, hvis man har de tilbøjeligheder.
Farmen, der er den eneste i Thailand og en af de få i Asien, udvinder modgift mod de 6 mest forekommende giftige slangearter i Thailand. Den vigtigste ingrediens til modgiften er slangens eget gift, der tappes af slangen og i fortyndet form sprøjtes ind i heste. Hestene, der ikke tager skade af giften, udvinder modgiften og i løbet af nogle måneder tappes blod fra hesten og modgiften kan udskilles af blodet. Derefter sendes det rundt til alle landets hospitaler, hvor det kan holde i 6 år. Disse og en del flere oplysninger får vi under et interessant lysbilledshow, som starter kl. 10:30. Under lysbilledshowet får vi også et lille førstehjælpskursus i at håndtere slangebid.
Efter lysbilledshowet bliver vi inviteret udenfor i en lille arena med plads til ca. 100 mennesker. Her præsenteres vi for nogle få slangearter, bl.a. en 50 år gammel og 3 meter lang cobraslange, der rejser hovedet, når den bliver truet. Foredragsholderen fortæller på thailandsk og engelsk om slangerne, mens en anden medarbejder forsøger at holde de 2 slangerne i skak ved at sidde på knæ foran dem og vrikke det ene ben fra side til side. Han er flere gange faretruende tæt på (synes jeg), men han ved selvfølgelig, hvad han har med at gøre og ved nøjagtig, hvornår slangerne hugger efter ham. Stort set alle de slanger, vi præsenteres for, er giftige - hvis de ellers er det fra naturens hånd. Ikke noget med, at de på en eller anden måde er afgiftet, siger foredragsholderen. Så medarbejderne skal være meget vagtsomme, selv om det ser lidt hasarderet ud ind imellem.
Vi præsenteres for et par siamesiske cobraslanger, der er ca. 10 gange giftigere end en kongecobra. Foredragsholderen fortæller, at alle medarbejdere har prøvet at blive bidt mindst en gang. En medarbejder blev engang bidt af en siamesisk cobraslange og selv om han fik modgift sprøjtet ind ganske kort tid efter, så sov hans arm i flere måneder efter. Var han ikke blevet behandlet, så ville han dø i løbet af 30 minutter, lyder den barske besked.
Under foredraget får vi god tid til at fotografere de aktive slanger. Foredragsholderen inviterer alle interesserede ned, så de kan få et nærfoto af slangerne. Jeg vover mig derned og skal nok sørge for at være i behørig afstand fra bæsterne.
Et par af de slanger, vi bliver præsenteret for, er utrolig aggressive og medarbejderen fra slangefarmen har svært ved at styre dem. Hvis ikke de forsøger at bide ham, ruller de sig lynhurtigt hen mod de forskrækkede fotografer på 1. række. Under foredraget fodres kongecobraen af. Føden er en død, afpelset slange, for en del slanger spiser faktisk slanger. Sidst i foredraget præsenteres vi for en pythonslange, som alle må røre ved eller få omkring halsen. En pythonslange er ikke giftig men kvæler istedet sit bytte. Torben ser ligefrem ud til at nyde bekendtskabet med slangen, der er behagelig kølig at have omkring halsen.
Efter det glimrende foredrag, mangler vi kun at besøge et slangemuseum. Her er flotte billeder af en lang række slanger, udstoppede dyr og skind fra et par enorme slanger, bl.a. et par pythonslanger på 10 - 12 meter.
På vejen ud er der en kiosk, hvor vi kan købe forskellige ting af slangeskind, bl.a. bælter, tasker og punge. En hel udstoppet cobraslange kan man også købe. Det kunne være en sjov souvenir, men jeg er bange for, at der er indførselsforbud i Danmark.
Vi tager en taxi til Hualamphung stationen for at få bestilt billetter til vores togrejse imorgen. På stationen bliver vi kontaktet af en medarbejder, som præsenterer sig som værende fra de officielle turistmyndigheder. Han leder os gennem banegårdens travle forhal, ud af hallen og over den brede, trafikerede vej til et turistbureau. Jeg går ud fra, at det officielle turistbureau midlertidig er flyttet væk fra banegården på grund af de mange ombygningsaktiviteter i forhallen.
Medarbejderen, der ekspederer os, virker meget venlig og hjælpsom. Han fortæller os, at det er umuligt at få billetter til toget sydpå på grund af den netop overståede, forlængede weekend (fredagen har været en national fridag). Han har haft en negativ forespørgsel til banegården for et kvarter siden, siger han.
Alternativet er en bus, der kører direkte til Bang Saphan, der er vores næste mål. Der er afgang imorgen kl. 17 direkte fra turistkontoret. Prisen er 400 bath/64 kr. pr. voksen og børnene gratis (og med pladsgaranti). Dømt ud fra billedet af bussen, som han har hængende på væggen bag sig, er kvaliteten helt i orden. Medarbejderen beskriver bussen som en luksusbus med air-condition og liggekomfort, så vi bestiller billetter med det samme. Medarbejderen forklarer lidt om turen. Efter en time er der et ophold, hvor der serveres aftensmad (inkluderet i prisen). Bussen kører hele natten og vil være fremme i Bang Saphan tirsdag morgen kl. 6. Det sparer os faktisk for en hotelovernatning og selv om det er lidt tidligt om morgenen, er det et godt udgangspunkt for at finde det sted, hvor vi skal bo i Bang Saphan.
Medarbejderen på turistkontoret spørger, om Marie er interesseret i at se en udstilling med silkearbejde, for så vil de gerne vise os derhen. Det accepterer vi og efter en hurtig frokost hos naboen, en kinesisk udseende ældre mand, der ikke forstår et kvæk engelsk, begiver vi os ud på en noget farefuld gåtur. Vi går bl.a. på en hovedvej med trafikken i ryggen et sted, hvor der ingen fortov er. Det er ikke særlig betryggene og Vibe er også ved at blive ramt af en bus, der kører meget tæt forbi hende. På et gadehjørne virker det på medarbejderen som om, at udstillingen er sunket i jorden. Han beder os vente, han går sandsynligvis hen for at foretage et telefonopkald. Minutter senere returnerer han og ser igen resolut ud. Vi bliver vist hen til en skrædderforretning (Tony’s), der har travlt med at prakke os noget tøj på. Det har vi allerede købt nok af, så vi siger pænt farvel og går igen.
Taxikørsel i Bangkok kan være en blandet fornøjelse. Vi har vænnet os til at køre i taximeter bilerne, men det kan knibe at få dem til at slå taximetret til, hvilket helt klart er billigere end hvis de forlanger en fast pris, der sagtens kan være over dobbelt så dyr. Udenfor skrædderforretningen kaprer vi en taxi og sætter os ind (4 voksne og 2 børn - og ja, vi sidder lidt klemt i bilen!). Da vi alle sidder godt og er klar til afgang, vil chaufføren ikke slå taximetret til. Han forlanger en fast pris, så vi vælter ud af bilen igen. Chaufføren tænker nok sit men siger ikke noget. Det gør vi brokkende europæere til gengæld! Så har vi da lært, at ALLE aftaler skal være på plads INDEN vi sætter os ind i en taxi.
Turen går med en taxi (med taximetret slået til) til Grand Palace. Det er et stort område med en masse bygninger og meget historie, så vi vælger at hyre en guide til turen. Guiderne står ved indgangen og tilbyder at følge en rundt. Prisen er 500 bath/80 kr. for 5 kvarter og guiden viser sig at være pengene værd. Ikke nok med, at hun kan fortælle os om de utroligt smukke bygninger, som vi ser undervejs. Vi får også en chance for at spørge om alt mellem himmel og jord. Hun er vel vidende om landet og dets befolkning.
Den guidede tur slutter ved udgangen og guiden spørger, om vi ikke har lyst til at prøve en times sejlads på floderne i Bangkok. Det vil vi gerne og hun følger med ned til en af de mange moler, hvorfra der er afgang med rute- og taxibådene. Vores båd er en af de karakteristiske lange både (longtail) med en motor på en lang stang (et piskeris). Turen er en interessant oplevelse. Bådens hastighed er flere steder høj, selv om vi sejler tæt forbi andre både og beboelser, der ligger helt ned til kanten af floderne. Pludselig stopper føreren vores båd. Foran os dukker en anden lang båd op. Det viser sig at være en sælger med sine varer. Det bliver, hvad vi når at prøve af flydende markeder på turen. Vores guide ved Grand Palace har anbefalet os at købe brød, som vi kan fodre fisk med. Vi sejler lidt længere frem og gør så et stop mere, for at fodre fiskene. Flodvandet ser brunt og beskidt ud. Der er ingen fisk at se. Men i samme øjeblik de første brødstykker rammer vandoverfladen skifter vandet farve til sort. Det myldrer med fisk, og ligesom i Sukhothai, presses de næsten op af vandet, for at få del i føden. Et ubeskriveligt syn.
Resten af turen, der går forholdsvis hurtigt, nyder vi at se de mange huse, der ligger helt ned til vandet. Mange steder bader børn og voksne foran huset. De virker helt upåvirkede af de høje bølger, som følger i vores båds kølvand.
Vi betaler 250 bath/40 kr. pr. voksen for turen. Børnene er gratis. Da vi går i land, forlanger de minsanden yderligere 20 bath. Jeg opdager desværre ikke, at Bjarne betaler dette beløb, for jeg ville nok brokke mig højlydt over det.
Vi bliver sat af ved Wat Pho, hvor vi gerne vil se "Den liggende Buddha". Der er meget andet at se i Wat Pho, men efter at have set denne imponerende statue, kan vi ganske simpelt ikke kapere mere og dropper resten af området. Udenfor Wat Pho holder en lang række taximeter biler men vi skal spørge 3 biler, før vi kan få taximetret slået til. Sådan nogle båtnakker!
Aftensmaden indtages i hotellets restaurant. Vi orker ganske enkelt ikke at gå mere. Min fod er blevet lidt øm af et par betændte vabler, som jeg tidligere har punkteret med neglene.
Mens vi spiser, vælter jeg ved et uheld et glas øl ned over Lasse. Glasset går i stykker og sørme om ikke vi får en ekstraregning for glasset på 50 bath/8 kr. På regningen står der også en øl mere end vi har bestilt. Tjeneren forklarer det med, at de har lukket en øl mere op, da jeg væltede min øl. Den forklaring hører jeg desværre ikke, for så vil jeg garanteret være blevet gal i skralden. Et er, at de sætter et simpelt glas på regningen til en uhyrlig pris men at de også tillader sig at sælge ekstra drikkevarer uden vores accept, det er svineri!
Kaffen får vi bragt op på værelset, for så kan vi få en whisky til, mens vi siger pænt farvel til Bjarne. Han tager afsted kl. 22 og bagefter kravler vi til køjs. Marie, der ellers var "grydeklar" under aftensmaden, har som sædvanlig fået ekstra energi og hun pakker vores ting efter at ungerne og jeg er faldet i søvn.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |