| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Det er en dejlig dag at vågne op til. For det første skinner solen fra en skyfri himmel og for det andet ser min fod ud til at være helt på plads nu. Med sådan et dejligt vejr er der ingen tvivl om, at vi skal over på naboøen Ko Nangyuan for at bade og snorkle. Efter morgenmaden går turen derfor ind til havneområdet. Her forsøger vi at få lidt mere viden om vores hjemrejse, der skal påbegyndes torsdag eller fredag. Vi finder et rejsebureau, der reklamerer for Janson firmaet, som ejer den speedbåd, som vi sejlede til Ko Tao med.
Vi spørger manden i bureauet om vejrudsigten for de næste par dage. Hvis han kan sige, at der er et uvejr på vej, så vil vi nok foretrække at tage tilbage til fastlandet hurtigst muligt. Hvis vejret derimod forventes godt, så kan vi godt vente til fredag og stadig have god tid til at nå til Bangkok. Men den søvnige mand, der ser ud som om han har fejret Lao Krathong lidt vel rigeligt, er ikke istand til at producere skyggen af en vejrudsigt. Han er ikke klogere end os, der kan kigge op i luften. Vi spørger, om vi kan reservere pladser på båden på fredag, men heller ikke det er muligt. Måske sejler båden slet ikke, siger han. Det lyder slet ikke rart i vores ører...
Vi nøjes med at købe billetter til Ko Nangyuan for 60 bath/knap 10 kr. pr. voksen (børnene halv pris) for en returbillet. Mens vi venter på båden, kommer den daglige speedbåd fra Chumphon. Så sejler den da engang imellem, tænker jeg og nyder, hvordan de ankommende gæster "overfaldes" af de ca. 10 lokale folk, der forsøger at sælge hytter eller taxi - den samme mølle, som vi selv har været igennem.
Den båd, som vi skal med over til Ko Nangyuan, viser sig at være nymalet, hvilket de venligst undlader at fortælle os. Resultatet er, at vi alle har en rød bagdel! Heldigvis er vi alle i halvgammelt tøj, så vi overlever. Også denne båd virker som en gammel fiskekutter. Kaptajnen virker til, at være oplagt til skæg. Han drikker øl og spiller høj musik. Så højt, at musikken forvrænges kraftigt af de små højttalere.
På vej over til øen - sejlturen varer ca. 20 minutter - konstaterer vi, at der efterhånden er dukket skyer op på himlen. Nogle af dem er temmelig mørke, men det ser ud som om de kryber uden om vores område. På Ko Nangyuan er der kun en meget lille anløbsbro og vores båd kan ikke komme helt ind til broen. Vi bliver derfor sendt over på en af de lange, smalle både med piskeris. Den fragter os de sidste ca. 100 meter ind til broen, der ligger på den midterste af de 3 øer, der udgør Ko Nangyuan. De 3 øer er forbundet af en lækker sandstrand (den ene forbindelse er oversvømmet, når der er flod).
Straks efter at vi er kommet i land, kaster vi os over på en af de strande, der forbinder øerne. Her kan vi finde læ under en båd, der er sat på land, hvis det begynder at regne. Da vi skal i vandet, opdager vi, at der mangler et glas i de dykkerbriller, som vi har lejet. Hvor pokker det er blevet af, ved vi ikke, men væk er det. Vi må leje et par nye briller på øen...
Torben går ud med sine dykkerbriller og han vender hurtigt opstemt tilbage. Der er simpelthen fyldt med fisk, siger han. Jeg prøver en tur med Torbens briller, der har styrke i glassene. Jeg bliver også helt målløs. Jeg er kun lige nået nogle få meter ud fra den fine sandstrand, så dukker der søpølser op. Dem svømmer jeg hen over og er straks derefter ude ved nogle store sten. Her er der en ubeskrivelig skønhed af fisk i alle tænkelige farver så klare, at de næsten ikke kan produceres i den menneskelige verden. Tankerne går tilbage til en dykkertur i Tyrkiet, men dette her overgår alt, hvad jeg tidligere har set i vandet. Jeg vender også opstemt tilbage til stranden. I løbet af formiddagen bliver det til 4 - 5 ture ud i vandet og vi begiver os længere og længere ud. Vi kan komme helt tæt på fiskene uden at de rører os eller gør tegn til at flygte fra os. Det er sjovt at høre, når man svømmer med ørene under vand. Så kan man høre fiskene spise af beplantningen på korallerne på bunden. Det lyder som en "gnisken", siger Marie.
Jeg forsøger ihærdigt at vise ungerne det paradis, der ligger lige for deres fødder, men det går vist kun meget lidt op for dem. Problemet er, at fiskene næsten ikke kan ses, hvis man står og kigger ned i vandet. Jeg prøver at tage dem med ud i vandet til en sten, der er så stor, at de kan stå på den. Her er der mange farverige fisk. De påstår, at de kan se fiskene med deres børnedykkerbriller, men deres manglende begejstring gør, at jeg ikke helt tror dem. Tiden iler i det spændende vand og vi har passeret kl. 12.
For at undgå den stærke middagssol, går vi en tur op på den sydligste af de 3 øer. Her er et udsigtspunkt og turen herop går ad civiliserede trapper i ly af træer. Udsigten er helt sikkert turen værd. Et par meget store sten udgør toppen og herfra kan man se vandet, koralrevene, sandstranden og de 2 andre øer. Ned igen og tilbage over stranden til den midterste ø. Her er en restaurant og vi får en let anretning og KOLD øl og vand (det er tiltrængt).
Det sted, som vi har snorklet ved i formiddags, er ikke markeret som noget snorkelpunkt på vores kort. Der er 3 snorkelpunkter på kortet, så efter middagen prøver vi det ene af punkterne. Solen bager konstant fra himlen, så vi skal passe godt på solskolning. Torben og Marie tager den første snorkeltur, mens jeg bliver ved strandkanten sammen med ungerne. Marie vender hurtigt tilbage til "vagtskifte", så jeg kan svømme ud til Torben, der viser mig flere ting, som han bl.a. har lært at kende fra dykkerturene.
Selv om vi har været begejstret i formiddags over skønheden, så er dette noget helt andet og også utrolig flot. Her er flotte koraller med et rigt dyreliv omkring. Dybden er nok 3 - 4 meter og sigtbarheden fantastisk god. Jeg har overvundet problemerne med at kunne tømme masken for vand på steder, hvor jeg ikke kan bunde. I starten havde jeg det bedst, hvis jeg kunne stå i vandet og tømme masken. Alene det at svømme over de store "puder" på 1 - 2 meter, der er i vandet, er en fantastisk fornemmelse. Jeg har hele tiden en følelse af, at vandet er for lavt over "puderne", til at jeg kan svømme i det. Og med de søpindsvin, der sidder rundt omkring på klipperne, er man lidt bange for, at støde ind i "puderne".
Ud over søpindsvin, ser vi søanemoner og masser af større fisk i klare farver. Desværre går tiden alt for hurtigt og snart skal vi retur til "fastlandet" - hovedøen. Kl. 15 er der atter afgang med "piskeriset" ud til vores nymalede båd. Kaptajnen er stadig oppe på dupperne.
Tilbage i Ban Mai Haad prøver vi atter lykken hos vores rejsebureau. Hans meldinger er ikke blevet mere klare, så vi vælger at vente til fredag og satse på, at speedbåden sejler. Med speedbåden kan vi være i Chumphon så tidligt, at vi kan nå til Bangkok fredag aften, hvor vi har en aftale med en Bankdata kollega på det hotel, hvor vores bagage er opbevaret.
Marie og børnene går på konditori mens Torben og jeg går på jagt efter en hængekøje til mig. De findes i priser fra 200 bath/32 kr. og op til knap 1.000 bath/160 kr. Jeg køber en til 800 bath/128 kr. I konditoriet er der en forfærdentlig larm, fordi personalet forsøger at hænge en ledning op på en betonvæg. Værktøjet er en boremaskine uden slagbor og sikkert også med et træbor! Jeg vælger hurtigt at fortrække fra larmen. Man kan ikke føre en samtale på stedet, men det tager personalet åbenbart ikke notits af. De har altså et andet forhold til larm.
Taxi tilbage til vores bungalows. Vi kan konstatere, at vejene bliver dårligere og dårligere for hver tur. Vi begynder at frygte, at de lukker vejen til vores bugt. Efter at vi er kommet hjem, vil Torben og jeg forsøge at svømme fra vores strand og ud til den pynt, hvor Freedom Beach ligger på den anden side. Det var her, at Marie og jeg badede sammen med børnene i går og det kunne være her, at det manglende glas fra dykkerbrillerne er tabt. Vi går ud i vandet og regner med, at vi skal svømme et godt stykke vej. Men det viser sig, at vandet i bugten er så lavt, at vi kan gå flere hundrede meter ud i vandet, uden at det bliver dybere. Efter nogle hundrede meter dukker der sten og koralrev op. Men her er stadig så lavvandet, at vi ikke kan svømme. Og vandet er for uklart til, at vi med sikkerhed kan se, hvor vi går. Så vi er tvunget til at vende om og returnere til vores bungalows.
Istedet tager vi landevejen om til Freedom Beach. Vi er hurtigt fremme men må efter kort tids eftersøgning konstatere, at glasset er og bliver væk. Torben når lige at tage en hurtig snorkeltur og konstaterer, at her også er mange søpindsvin. Tilbage til Marie og børnene og en tiltrængt kold øl. Jeg samler mod til at få afleveret vores dykkerbriller med det manglende glas. Vi kan nemt risikere at skulle betale for et par nye dykkerbriller, så jeg bliver meget overrasket, da vores ven i dykkerforretningen siger, at det ikke gør noget. Han har et ekstra glas liggende. Pyh! tænker jeg, der blev vi sparet for måske 200 kr.
Efter et bad er det tid til aftensmad. På Big Fish er der idag barbeque aften. Grillen er tændt på stranden og der er sat borde op helt nede på det stykke af stranden, der er oversvømmet ved flod. Der er ikke en vind, der rører sig og det er en fantastisk ramme, der danner en dejlig prik over i’et på en utrolig skøn dag.
Torben udpeger en af de fisk (red snapper), der ligger og venter på at blive tilberedt ved siden af grillen. Jeg har allerede ved morgenmaden dekreret, at jeg vil have friturestegte tigerrejer idag. Marie vælger grillede kæmperejer. De fleste gange, vi har spist på Big Fish, har vi været alene i restauranten, men en barbeque aften på Big Fish er åbenbart mere attraktiv i området, for denne aften er meget velbesøgt og flere borde må slæbes ned på stranden.
Mens vi spiser vores udsøgte mad, begynder det at regne og alle styrter ind i restauranten. Vi vælger at blive siddende, for vi er lige midt i maden og regnen holder jo nok snart op igen, vurderer vi. Tjeneren kommer styrtende med en parasol, så vi kan sidde nogenlunde overdækket. Det er meget hyggeligt, men da der ikke er udsigt til, at regnen stopper igen, vælger vi alligevel at indtage desserten i restauranten.
Desserten er en Mai Tai drink. Den smager forrygende og dejlig frisk, men den er lavet på den lokale whisky, så benene slås næsten væk under os. Vi bliver så trætte, at vi kun lige magter at få betalt og komme hjem i vores seng. Dagen har også bragt mange oplevelser, der skal kaperes i løbet af natten.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |