| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Regnen siler ned og det har tordnet godt inat, så de vejrmæssige træer vokser ikke ind i himlen. Der bliver dog lige akkurart så meget stilstand i regnvejret, at vi kan liste over til Big Fish for at spise morgenmad.
Resten af formiddagen går med afslapning på verandaen. Børnene leger i strandkanten. De lokale har travlt med at ordne haven omkring restauranten. Flere kokospalmer fældes og da det er meget tungt træ, lyder der nogle ordentlige bump, når træet falder til jorden. De lokale trænger åbenbart også til en middagspause, hvor de sætter sig ned på stranden til vores børn. De forsøger at komme i kontakt med Lasse, men Lasse er desværre stadigvæk så lille, at han er for genert til at ville snakke med dem eller se på dem. Istedet virker han afvisende på dem. Det er synd for både dem og ham.
Torbens formiddag er gået med at tage ind til havneområdet, for at få taget et pasfoto til sit dykkercertifikat. Han har også vekslet 100 dollars og har erfaret, at vekselbureauet tager et gebyr på 30 bath/4,80 kr. for hver seddel. Så skulle vi alligevel have taget større dollarssedler med. Med 20 dollars sedler, bliver det næsten 5 % i gebyr! Åger!
Om eftermiddagen gør vi et nyt forsøg på at finde det snorkelpunkt, der er tegnet på vores kort på halvøen til venstre for os. Det bliver en, hvad jeg vil kalde, særdeles interessant tur. Ved vejen er der et meget utydeligt skilt, der viser vej op over en lille bakke. Efter ca. 200 meter ender vejen tilsyneladende blind. Men Marie er overbevist om, at hun kan se en sti, der fortsætter og hun viser vej fremad. Jeg har slangefarmen i tankerne, mens vi går på den uvejsomme og tæt beplantede sti. Hurtigt går det meget stejlt ned og jeg frygter for os alle, at vi skal skride. Men vi går forsigtigt til værks og med møje og besvær ender vi nede ved vandet. Her er ikke skyggen af nogen sandstrand - kortet har lovet os en lille strand. Kysten er fyldt med meget store sten. Vandet slår noget uroligt ind på stenene men Torben er modig og tager en kort snorkeltur for at se, om der er fisk nok til at berettige stedet til at være et godt snorkelpunkt på et kort. Fiskene er der, men hverken Marie eller jeg har mod til at gå i vandet mellem de store sten og det lidt urolige vand.
Så er der kun en mulighed: nemlig tilbage af den vej, som vi kom fra. Det går noget lettere og snart er vi tilbage ved vejen igen. Vi er klædt på til badning og vælger derfor at tage ned på Freedom Beach for at bade og snorkle. Her bliver det til 2 - 3 snorkelture for de voksne, mens børnene fornøjer sig med det - desværre alt for meget - affald, der ligger på stranden. Snorkeloplevelsen ved Freedom Beach kan slet ikke måle sig med det, som vi så på Ko Nangyuan.
På tilbagevejen aflægger vi 2 restauranter et besøg. Den første ligger lige ved vejen, hvor vi går ned til Freedom Beach. Restauranten virker åben. Der er borde og stole stillet op. Og på bordene står der krydderier. Vores rumsteren og snakken får ikke nogen tjener eller lignende til at dukke op, så vi går igen. Lige da vi er på vej væk, dukker der en mand op. Han er ved at tage tøjet på, så han har nok sovet. Han fremstammer på gebrokken engelsk: Closed - completely closed. Lukket. På den anden side af halvøen finder vi restauranten Aow Taa Chaa, hvor vi godt kan få lidt at drikke men mad serveres der ikke noget af før i aften, bekendtgør den ældre kvinde, som har budt os indenfor. Aftensmaden er king prawns (kæmperejer), som hun stolt viser frem. Rejerne er 10 - 15 cm. lange. De ser meget indbydende ud, men vi vil hellere spise afskedsmiddag på Big Fish. Udsigten er flot og havde vi haft tid, så er der ingen tvivl om, at vi ville spise her.
Tilbage til vores bungalows, et godt bad og den sidste slat whisky og cola, inden vi skal spise. På Big Fish beder vi tjenerne selv sammensætte en menu til os. Det har de lidt svært ved at forstå men morer sig meget over vores ønske. Vi får en spændende middag på den måde. Først en forrygende kartoffelsuppe med kylling og karry. Det er vist første gang vi ser kartofler anvendt i maden - bortset fra børnenes evige pommes frites. Derefter får vi en fisk med hvidløg og lidt chili. Det smager også rigtig godt. Den sidste ret er rejer med diverse grøntsager - bl.a. babymajs. Det er ikke så krydret, så vi burde have byttet om på de sidste retter.
Der er ikke plads til dessert ovenpå alt den gode mad men en kold øl kan vi da godt have. Vi køber derfor et par af de store øl med os hjem. De er vores belønning, når vi er færdige med at pakke. Ungerne bliver lagt i seng og i løbet af kort tid er vores rejseoppakning klar.
Efter en god øl, siger vi godnat og kravler i seng.
Det bliver en meget urolig nat. Sandsynligvis fordi jeg har rejsefeber og nok også fordi jeg frygter, at båden ikke skal sejle. Kl. 1 er jeg vågen. Her er alt stille og roligt. Kl. 3 er jeg også vågen. Stadig stille og roligt. Kl. 4:50 vågner jeg (desværre) til et ordentligt lyn- og tordenvejr. Det regner ikke så meget men blæsten rusker godt i planterne omkring os. Så sejler speedbåden nok ikke idag...
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |